Video : Tipsbladet
Superliga

Superligaens hovedstødskonge: Jeg vil gerne spille i udlandet

Ayo Okosun drømmer om at komme til udlandet igen, men den drøm er endnu mere usikker nu end tidligere.

Til sommer vender Ayo Okosun som udgangspunkt tilbage til FC Midtjylland. Men Superligaens hovedstødskonge vil også gerne prøve sig af i et andet land igen, siger han til Horsens Folkeblad.

Problemet er bare, at det kan blive sværere at få den drøm opfyldt i denne tid, hvor usikkerhed præger fodboldens verden, og hvor pengene alle vegne er færre, end det plejer at være.

Læs også:Horsens forklarer afbud mod AGF: Det handler om penge og overraskelsesmoment

- Jeg kunne godt tænke mig at spille i et andet land, som så mange andre drømmer om det, men den slags drømme er altid usikre, og i disse tider er det om muligt endnu mere usikkert, siger Ayo Okosun til Horsens Folkeblad.

Fodboldklubber verden over kæmper med faldende indtægter som følge af coronavirussens hærgen. De er ramt på alle de største indtægtskilder: tv-penge, indtægter fra kampdage, sponsorater og transfers.

Læs også:Overblik: Superligaens kontraktfrie spillere

Til gengæld kan Okosun tilbyde noget, som få kan. Han har i flere sæsoner været den mest hovedstødsstærke spiller i Superligaen, og i denne har han vundet næsten dobbelt så mange dueller som nummer to på listen, Erik Sviatchenko: 176 mod 95.

Skulle udlandsdrømmen glippe for 26-årige Okosun, kan han trøste sig med, at han har været udlandsprofessionel tidligere. Fra november 2014 til sommeren 2015 spillede han i italienske Grosseto i Serie C.

Læs også:Ekspert: Kommuners hjælp til Superliga-klubber er på kant med loven

Læs også:Teskampe i coronapausen: Sådan gør Superliga-klubberne

Læs også:Superliga-powerranking: Hvem har kræfterne til den vilde afslutning?