Video : Tipsbladet
Superliga

Superliga-træner opdager ny skarphed: Det havde jeg ikke regnet med

FC Nordsjælland er blevet langt skarpere i den seneste del af sæsonen - men chancerne har været færre.

Mens fodbolden, træningen og kampene ligger helt stille og har gjort det længe, er der tid til at nørkle med de statistiske detaljer for Superliga-trænere.

En af dem, der tager sig tid til det er FC Nordsjællands Flemming Pedersen, der blandt andet har gjort sig en overraskende opdagelse.

Læs også:Superliga: FC Midtjylland og FC København overhalet på erfaring

- Vi har scoret betydelig flere mål i den seneste periode. Jeg har delt vores kampe op i tre grupper med otte kampe i hver, og i de sidste otte har vi både det højeste pointgennemsnit og har klart scoret flest mål, men samtidig har vi også haft færre hjørnespark, marginalt færre afslutninger og færre åbne chancer. Det havde jeg ikke lige regnet med, siger Flemming Pedersen til Tipsbladet.

-  Så der er nogle offensive ting, hvor vi faktisk statistisk er blevet dårligere, men hvor vi har fået et bedre resultatmæssigt udbytte. Vi er blevet skarpere til at afslutte, for vi har ikke flere skud på mål heller, men præcisionen i selve afslutningen er bedre.

Læs også:Hvem har brugt flest udlændinge i Superligaen - her er opgørelsen

I sæsonens første otte kampe skaffede FC Nordsjælland sig 13 point - i de otte efterfølgende otte point. Men i de seneste otte spillede Superliga-runder har FC Nordsjælland hentet 17 point, hvilket har været med til at løfte dem ind i top 6. I de otte sidste kampe scorede FC Nordsjælland i  19 gange - mod 27 gange i alt i sæsonens første 16 kampe. 

Læs også:FCN-direktør: Truppen er klar til komprimeret slutprogram

Læs også:Øl, biogas og cement: Danmarks tossede stadionnavne

Læs også:Træner-karrusellen: Så længe har Superliga-trænerne været i jobbet