Superliga-spørgsmål: Hvordan folder den helt store faceoff-runde sig ud?
10. runde står for døren i Superligaen, og dermed nærmer halvvejsmærket sig i grundspillet. Den kommende runde byder på en masse interessante opgør med topbraget mellem FC København og FC Midtjylland som kirsebæret på toppen.
Vi har set nærmere på den kommende runde og nogle af de spørgsmål, der skal besvares.
Hvordan folder den helt store faceoff-runde sig ud?
Der er flere ting, der gør den kommende runde interessant, og én af de primære er, at rigtig mange direkte konkurrenter står ansigt til ansigt. Da tiende runde blev nedfældet på kontorgangene hos Divisionsforeningen, var der nok ikke nogle, der havde set komme, hvor stor en genistreg det endte med at blive.
Menuen er som følger:
Nummer et og to møder hinanden
Nummer fire og fem møder hinanden
Læs også:Optakt: Esbjerg fB - Brøndby IF
Nummer seks og syv møder hinanden
Nummer ni og ti mønder hinanden
Nummer 12 og 14 møder hinanden
Det er for alvor en runde, hvor de nærmeste konkurrenter stirrer hinanden direkte i øjnene, og det kan meget vel blive en runde, hvor der sker nogle forskydninger i en uhyre tæt Superliga.
Sender FC Midtjylland de danske mestre i tovene?
Sæsonens første guldkamp mellem FC København og FC Midtjylland står for døren, og helt sikkert er det, at intet bliver afgjort søndag aften i Telia Parken, men derfor er det stadig en uhyre spændende kamp - ikke mindst FCK's situation taget i betragtning.
De forsvarende mestre har efter syv sejre i træk tabt de seneste to, og det har FC Midtjylland udnyttet til at gå forbi i tabellen og lægge en lille afstand på fire point. Hvis FCK taber søndagens opgør, er der pludselig syv points forskel, og så kan man godt tale om, at FCK er en smule til tælling.
Læs også:John Lammers: Vil med glæde træne en dansk klub igen
Syv point kan sagtens hentes, men som FC Midtjylland har præsenteret sig i denne sæson, hvor holdet har været tæt på umulig at slå og umulig at score imod, er syv point pludselig meget. I de første ni kampe har ulvene blot tabt to point.
FCK skal passe på ikke at række rivalen en lillefinger - hele armen kan hurtigt blive spist.
Har fyringen af John Lammers en umiddelbar effekt?
Det er altid spændende at følge et hold i den første kamp efter en trænerfyring, og for Esbjergs vedkommende er det mod Brøndby IF søndag eftermiddag.
Det bliver ikke nogen nem opgave for den midlertidige cheftræner Claus Nørgaard, selv om vestjyderne tradiitonelt har et udmærket tag i Brøndby på hjemmebane. Spørgsmålet er, hvad man kan forvente af nye tiltag efter John Lammers' exit?
Holder Claus Nørgaard fast i 4-3-3-formationen? Ryger nogle af de normale stamspillere på bænken? Er der kommet ny gejst ind på holdet? Har fyringen skabt uro?
Svarene får vi søndag eftermiddag.
Læs også:Optakt: FC København - FC Midtjylland
Læs også:Få de bedste value-stats til Superliga-runde 10
Læs også:AGF-boss svarer Michelsen igen: Han vil gerne være underdog