Superliga-programmet er lige på trapperne: Her er 1. runde i mesterskabsspillet
De danske Superliga-klubber er blevet opdelt i slutspillet, og man ved derfor nu, hvem man møder i enten mesterskabsspillet eller gruppespillet.
Men det er heller ikke meget mere, klubberne ved, og derfor venter både klubber og fans på at finde ud af, hvornår kampprogrammet for den resterende del af Superligaen meldes ud.
Tipsbladet.dk forstår dog, at det ikke er længe, fans og klubber skal vente. Kampprogrammet til slutspillet er lige på trapperne og offentliggøres senere mandag.
Læs også:Slagen Rosted: Svært at sætte ord på, hvad der sker
Hvad der dog allerede ligger fast nu er, at første runde i mesterskabsspillet er programsat.
Det erfarer tipsbladet.dk.
FC Midtjylland, FC København og AGF - altså top tre - starter alle på udebane i første runde, og man har fra Divisionsforeningens side valgt at sige, at mesterskabsspillets nummer seks møder nummer et, mens nummer fem møder nummer to, og nummer fire skal op imod nummer tre.
Det giver altså en første runde i mesterskabsspillet, der ser ud som følger:
Læs også:Bo Henriksen jubler: Står med et vanvittigt magisk udgangspunkt
AaB - FC Midtjylland
FC Nordsjælland - FC København
Brøndby IF - AGF
Hvornår de opgør spilles i den kommende weekend, afhænger af tv-udvælgelse, men ifølge tipsbladet.dk's oplysninger blev klubberne i mesterskabsspillet allerede inden søndagens opgør varslet om, hvordan de tre kampe ville se ud. Altså at FC Midtjylland eksempelvis skulle møde nummer seks i mesterskabspillets første runde.
Forklaringen på varslingen fra Divisionsforeningens side er, at man gerne vil lette arbejdet for klubberne med at arrangere kampene. Det tager tid at få det hele på plads med de protokoller, der skal efterleves på grund af coronavirus-situationen.
Læs også:FC Nordsjælland-træner: Vores ejer siger "du er kraftedeme mærkelig"
Læs også:Randers-chef føler sig sikker: Vi skal vinde puljen nu
Læs også:Sviatchenko har fokus på sig selv: Bedøvende ligeglad med FCK