Superliga-profil kidnappet to gange i Brasilien: Jeg er OK
Superliga

Superliga-profil kidnappet to gange i Brasilien: Jeg er OK

Bruninho har været offer for to kidnapninger på 11 dage under sin ferie i hjemlandet - heldigvis er han og familien sluppet uskadt.

Brasilianske Bruninho har med sine ni mål været en af de helt store profiler for FC Nordsjælland i efteråret.
 
Ligesom alle andre Superliga-spillere har han vinterferie og er derfor rejst tilbage sit hjemland, men her har han været offer for ubehagelige episoder.
 
På sin Facebook-side fortæller han, at han har det fint, selvom han er blevet kidnappet, tæsket og truet med en pistol. Det skete den 15. december og 26. december.
 
- Jeg har det fint. Jeg vil gerne takke jer for alle de varme beskeder efter to kidnapninger, som jeg har været offer for i min hjemby, Porto Alegre. Jeg er på ferie i Brasilien grundet Superliga-pause.
 
- Den 15. december gik en mand ind i min bil og pegede en pistol mod mit hoved og slog mig, men det var ikke noget seriøst. Han tog bilen, men den kunne jeg få erstattet senere. Han tog også mine sko og pung.
 
- Den 26. december forlod jeg hospitalet med min søn og eks-kone. Jeg var på vej ind for at købe noget medicin, da en bevæbnet mand tvang mig til at køre i ti minutter. Han pegede en pistol mod os allesammen. Forestil jer lige det. Mod et barn på otte måneder!! Senere lod han os gå og tog bilen. Han tog også vores penge og telefon.
 
- Jeg er ked af det på politiets, som har ikke struktur til at klare kriminaliteten, vegne. På politistationen, hvor jeg ville rapportere den første kidnapning, var der slet ikke noget vand. Jeg er ked af det på samfundets vegne, fordi der ikke er noget politi på gaderne. Desværre er det realiteterne i Porto Alegre og i Brasilien, skriver han på sin Facebook-sde.
 
Se Bruninhos engelske version her: