I disse dage vender den ene Superliga-trup efter den anden tilbage på træningsbanerne. Men nogle har ikke den mulighed, fordi de lokale kommuner ejer deres træningsanlæg. Det er dog ikke unfair, mener Divisionsforeningens direktør, Claus Thomsen, ifølge Ekstra Bladet.
FC København, AGF og Hobro IK råder eksempelvis selv over træningsbaner. Derfor kan de byde spillerne ind til træning med græs under knopperne og en bold i fødderne.
Læs også:Hobro vender på en tallerken: Træner på græs fra i morgen
Omvendt har OB og AC Horsens måttet sande, at deres kommuner ejer deres træningsanlæg, der derfor er lukkede. Det samme gælder de fleste offentlige idrætsanlæg rundt om i landet.
- For at kunne lave en rigtig fodboldtræning skal man helst have en fodboldbane. Så vidt jeg forstået på Horsens Kommune, er alt lukket ned for alle. Vi har ikke nogen fodboldbane at træne på, sagde Horsens-manager Bo Henriksen til tipsbladet.dk tidligere onsdag.
Læs også:Horsens træner ikke på græs: Vi har ingen fodboldbane at spille på
Men selv om det gør det muligt for nogle klubber at træne på græs, men andre ikke kan, mener Claus Thomsen altså ikke, at det er unfair.
- Det er ikke mere ulige vilkår, end hvad vi har i forvejen. Der er nogle klubber, der har bedre træningsanlæg end andre, og så er der andre, hvis investorer ikke vil opjustere for træningsfaciliteterne. Altså, det er et vilkår i topfodbold, at nogle klubber simpelthen har bedre muligheder end andre, siger han til Ekstra Bladet.
Divisionsforeningen suspenderede i sidste uge Superligaen og divisionerne på ubestemt tid.
Læs også:OB tager konsekvensen af kommunens forbud: Sender spillerne hjem
Læs også:AGF følger i FCK's fodspor: Spillerne skal træne sammen i små grupper
Læs også:Overblik: Hvem træner, og hvem træner ikke i Superligaen?