En professionel fodboldspiller lever og ånder for at spille fodbold.
Det har SønderjyskEs Marc Pedersen ikke gjort siden april, hvor han fik en korsbåndsskade i en kamp imod AC Horsens.
Læs også:Viborg FF opruster: Henter tidligere Hobro-stopper
Marc Pedersen har endnu ikke genoptaget træningen med sine holdkammerater. Alligevel øjner og håber han på at gøre comeback for SønderjyskE i løbet af foråret, fortæller han til Der Nordschleswiger.
Det kribler nemlig i ham for at hjælpe holdet. Forsvarsspilleren tør dog endnu ikke sætte en dato for, hvornår han igen kan trække anførerbindet på og hjælpe kammeraterne med at skrabe point sammen i Superligaen.
Læs også:Skader i Brøndby: Kedeligt, men det er en del af sporten
- Det er svært at sige, hvornår jeg kan være tilbage. Det er heller ikke min egen beslutning, men jeg håber, at jeg kan være tilbage i løbet af foråret, siger Marc Pedersen til Der Nordschleswiger.
Den nu 30-årige har mere end 100 Superliga-kampe bag sig og har spillet næsten lige så mange kampe i 1. division, ligesom han også har prøvet sig af i den bedste svenske rækker for Djurgården.
Læs også:AGF har tilbudt Bundu kontraktforlængelse: Han tygger stadig på det
Læs også:Medie: Eriksen-lejren til forhandlinger i Milano
Læs også:Viborg sender forsvarsspiller til rivalerne fra Kolding