Lyngby hentede i sommer Rezan Corlu på en lejeaftale i Brøndby, hvori der blev indskrevet en købsoption. Den vil Lyngby gerne gøre brug af, men det kræver, at Corlu selv vil blive i Lyngby - og det vil han ikke. Det fortæller han i et interview med B.T.
Her gør 22-årige Corlu det klart, at drømmen stadig er at slå igennem i barndomsklubben Brøndby. Han forlængede i sidste uge sin kontrakt med de blå-gule, og senest til sommer vil han vende tilbage til den københavnske vestegn.
- Jeg har truffet en beslutning, så jeg senest til sommer er i Brøndby. Jeg synes også, jeg har sendt et signal med min forlængelse. Det er dér, min fremtid skal ligge.
- Jeg ved ikke, hvordan det går med forhandlingerne mellem klubberne, så jeg kan skifte her i januar, for det ligger ikke i mine hænder, men jeg ved, at de snakker sammen. Så jeg håber da, at de finder ud af en aftale, lyder det fra offensivspilleren.
Læs også:Jan Bech Andersen indikerer forlængelse af økonomisk støtte i Brøndby
Han fortæller samtidig, at han ser kontraktforlængelsen med Brøndby, som i sommer hentede ham tilbage fra italienske AS Roma, som et tegn på, at de tror på ham. Og chancen for at få et stort skifte til udlandet er i Corlus optik større i Brøndby end i Lyngby.
Rezan Corlu garanterer dog også, at han fortsat vil kæmpe i Lyngby-trøjen, hvis han ender med at skulle blive der i resten af sæsonen. Men drømmen om at slå igennem Brøndby og gøre sig fortjent til endnu et udlandseventyr trækker ham tilbage til klubben, hvor han i sin tid startede som barn.
Læs også:Brøndby-boss om mulig Kaiser-forlængelse: Det er ikke en lille aftale
Læs også:Niels Frederiksen: Lindstrøm og Bjur kan erstatte Mukhtar
Læs også:CV om Corlu: Kan da godt savne en tilbagekaldsklausul
Læs også:Ubekymret Brøndby-træner om midtbanen: Vi har rigeligt med spillere