Video : Tipsbladet
Superliga

Succes-træner i Superligaen: Vi kunne lige så godt have tabt kampene

Der er medvind hos Randers FC, der bare vinder og vinder i Superligaen - men træner Thomasberg er godt klar over, at der ikke altid er langt fra succes til fiasko.

Da Randers FC søndag vandt 2-0 hjemme over lokalrivalerne fra AGF var det ikke bare tre point og en god portion håneret, det handlede om. Sejren satte en tyk streg under, at Randers-holdets stime, hvor tingene i øjeblikket går op i  en højere enhed. 

Fem sejre i træk i Superligaen er det nu blevet til, og tæller man to pokalkampe med, er stime af sejre oppe på fornemme syv af slagsen.

Et noget andet billede end det, der tegnede sig efter syvende spillerunde, hvor Randers lå nummer 12 med bare fem point på kontoen. Nu er Randers FC nummer tre og 

Træner Thomas Thomasberg glæder sig naturligvis over den øjeblikkelige succes, men han er på samme tid manden, der skal sørge for, at både han selv og spillerne holder fokus og ikke lader træerne vokse ind i noget, der nærmer sig himlen.  

Læs også:Superligaspiller er blevet svindlet for millioner af kroner

-Det er vildt fedt lige nu, fordi vi vinder kampene og har været dygtige til at få de små procenter over på vores side i kampene. Men det er jo ikke sådan, at vi er klasser bedre end de hold, vi har slået.

Læs også:Pokal-opstillinger: FC Nordsjælland giver startdebut til 16-årig

- Havde vi slækket en smule, kunne det lige så godt være kampe, vi havde tabt. Lad os se, hvordan det ser ud til vinterpausen, siger Thomas Thomasberg til amtsavisen.dk

På grund af EM-kvalifikationen er der ikke kampe i Superligaen i denne weekend, så i stedet tester Randers FC formen i en træningskampe torsdag ude mod Viborg FF. Men når det atter gælder venter der en test af de større i ligaen, når Randers FC skal på udebane mod topholdet fra FC Midtjylland. 

Læs også:Månedens Hold i Superligaen - september

Læs også:OB har atter besøg af tidligere Manchester City-talent

Læs også:Randers FC hentede en midtbanespiller, men har nu en midtstopper