Video : Tipsbladet
Superliga

Store defensive problemer fortsætter: SIF tabte med tenniscifre i testkamp

Silkeborg IF har fortsat meget store problemer defensivt. Klubben tabte onsdag med 2-6 i en testkamp til LASK Linz fra Østrig, der blev spillet over tre gange 45 minutter.

Det var bestemt ikke noget dårligt hold, Kent Nielsen og Silkeborg IF stod over for onsdag på træningslejren i Spanien, men at tabe med tenniscifre til østrigske LASK Linz var nok ikke just, hvad Silkeborg havde håbet på.

Det hører med til historien, at holdene spillede tre gange 45 minutter, men den danske klub, der i sidste uge slog FC Midtjylland 3-2 i en testkamp, tabte med hele 2-6 til det østrigske mandskab, der aktuelt ligger nummer to i den østrigske Bundesliga, to point efter Salzburg.

Læs også:Vinterpause i Superligaen: Sådan gør din klub

Søhøjlandets helte kom ellers foran med 1-0 efter 22 minutters spil ved den bare 17-årige angriber Alexander Lind, der fik SIF-debut i efterårets sidste kamp mod Lyngby, men så begyndte det ellers at gå galt for SIF.

Marco Raguz gjorde det til 1-1, Samuel Tetteh til 2-1, Peter Michorl til 3-2, Gerno Trauner til 4-1 efter 76 minutter, mens Samuel Tetteh gjorde det til 5-1 efter 106 minutters spil. 19-årige Sebastian Jørgensen stod for scoringen til 2-5, inden Dominik Reiter gjorde det til slutresultatet 6-2 til LASK Linz.

Læs også:Ronnie Schwartz har skadesproblemer på Silkeborgs træningslejr

Med otte mål imod i to kampe indtil videre lader det til, at de store defensive problemer fortsætter for Silkeborg. Med til historien hører dog også, at holdet har mødt kompetent modstand i FC Midtjylland og LASK Linz.

Silkeborgs næste opgave er en kamp mod Sogndal den 2. februar, hvor der nok bliver bedre muligheder for at lukke af bagtil.

Læs også:Kent N. om stærke østrigere: Minder om FCM bare med et nøk mere

Læs også:Silkeborg misser kamp mod storklub: Russere løb fra aftalen

Læs også:Silkeborg IF møder russisk storklub