Med ti mål i efterårets 20 kampe er OB's Bashkim Kadrii topscorer hos det fynske fodboldflagskib, og når man dertil lægger seks assist, understreger det Kadriis betydning for klubben. Men, nu kan han måske være tabt for OB, for han er han klar til at prøve noget nyt. Det fortæller Kadrii til Bold.dk, hvor han dog samtidig slår fast, at han heller ikke har noget imod at blive i OB.
Læs også:Store OB-profiler fraværende ved første træningsdag
- Hvis der kommer noget, er jeg klar til at komme videre, men det er ikke sådan, at jeg skal væk for enhver pris. Jeg har det godt her, jeg trives og bliver behandlet fantastisk. Men kommer der noget, så kommer der noget, og hvis ikke, så gør der ikke.
Der er endnu ikke noget konkret på bordet, men Kadrii afslører, at han muligvis godt kunne tænke sig at prøve sig af i udlandet igen. Hvad afgørelsen bliver for næste skridt i karrieren, kan dog afgøres af både økonomiske og sportslige hensyn.
Læs også:OB bekræfter: Henter arbejdsom angriber
28-årige Bashkim Kadrii slog i sin tid igennem i OB, hvorefter han skiftede til FC København. Her udeblev succesen til gengæld, hvilket førte til lejemål med først MLS-klubben Minnesota United og 3F Superliga-klubben Randers, hvorefter han vendte 'hjem' til OB. Her har han altså endnu engang spillet sig til at blive en af holdets store stjerner.
Læs også:OB’s sportsdirektør: Det har været et hårdt årti
Læs også:OB-chef om ny angriber: Hans topfart er på et højt internationalt niveau
Læs også:Superligaens bedste: FCM og Wilczek slutter årtiet på toppen