I januar kom det frem, at Arbejdernes Landsbank stopper som hovedsponsor i Brøndby IF ved udgangen af 2020, og nu har banken i stedet kastet kærligheden på en anden dansk klub, skriver Ekstra Bladet.
Ifølge avisen bliver Arbejdernes Landsbank ny hovedsponsor i FC Midtjylland, der tirsdag kunne meddele, at Det Faglige Hus stopper som sponsor ved udgangen af denne sæson. De bliver altså afløst af Arbejdernes Landsbank.
Læs også:Mulig katastrofe for FCM og AGF: UEFA med opsigtsvækkende forslag
Hovedsponsoratet i FC Midtjylland gælder fra den kommende sæson, og da Arbejdernes Landsbanks aftale med Brøndby IF først udløber ved årets udgang, vil man kunne se bankens logo på både Brøndbys og FC Midtjyllands trøjer i efteråret.
Ekstra Bladet skriver, at FC Midtjylland og Arbejdernes Landsbank har indgået en længerevarende aftale, og at økonomien er i omegnen af 15-20 millioner kroner.
Læs også:FC Midtjylland skal have ny hovedsponsor
- Det er korrekt, at vi er tæt på en aftale med en hovedsponsor. Vi forventer at offentliggøre en ny aftale indenfor 24 timer, siger Jacob Jørgensen, kommerciel direktør i FC Midtjylland, til avisen.
Arbejdernes Landsbank er en flittig sponsor i dansk fodbold. Foruden Brøndby IF smider banken også sponsorkroner i FC Nordsjælland, AGF og Vejle Boldklub, og er desuden en stor sponsor i DBU.
Og snart altså også i FC Midtjylland.
Læs også:FC Midtjylland-formand: Vi skal nok få vores penge
Læs også:Efter lønnedgang: Det er alvor for FC København og Brøndby
Læs også:AGF-spillere træner på Fredensvang trods hjemsendelse
Læs også:Trods forbud mod at arbejde: Randers FC-spillere på træningsbanen