FC Midtjylland har, uanset hvordan man vender og drejer det, og uanset hvor tæt klubben var på økonomisk ruin ad flere omgang, været en sportslig succes. Det vidner to (måske snart tre) mesterskaber og en pokaltitel på 21 års eksistens om.
Ofte har klubben og dens ledere gjort sig uvenner med fans af andre danske hold. Det er ikke alle, der kan lide Claus Steinlein og co.'s stil. Men FCM's administrerende direktør mener, at netop de store armbevægelser er en del af forklaring på den sportslige succes.
Læs også:Ærlig Steinlein savner fodbolden: Vi lever af kampene
- Det, jeg selv har lært, og det tror jeg, jeg vil sige, hvis der var en ung udgave af Claus Steinlein eller en ung udgave af en anden fodboldleder, der drømmer: Det er, man skal drømme stort. Jeg er begyndt at studere sådan noget law of attraction og sige: Hvordan er det, det virker på folk, når man drømmer stort?
- Jeg tror, det er et af kendetegnene ved FC Midtjylland. Lige fra Steen og Johnny (Steen Hessel og Johnny Rune, red.) i 1999 drømte om, vi skulle være en topklub i dansk fodbold, og vi egentlig har fortsat den rejse med at drømme stort. Det, tror jeg egentlig, er et af de gode råd. Og så kræver det rigtig, rigtig hårdt arbejde og sammenhold, siger han til Viaplay Sport Live.
Se hele klippet med Claus Steinlein i videoen i toppen af denne artikel.
Læs også:FCM sender medarbejderne hjem: Vi er dybt berørte af krisen
Læs også:FC Midtjylland bekræfter: Har sendt brasilianer hjem
Læs også:Steinlein: Kan ikke fokusere på gulddrømmen lige nu
Læs også:Evander om livet i Herning: Jeg savner Rio