Video : Tipsbladet
Superliga

Ståle: Sigurdsson brænder for at spille i København

Ragnar Sigurdsson har haft et stort ønske om at skulle spille for FC København igen, fortæller Ståle Solbakken.

Efter længere tids vedvarende rygter faldt det søndag aften på plads: Ragnar Sigurdsson er tilbage i FC København.

Islændingen optrådte også for købehaverne i perioden fra 2011 til 2014, inden han rykkede til russisk fodbold, hvorfor han har et indgående kendskab til klubben.

Tidligere har Sigurdsson sågar givet udtryk for, at han elskede at være i København, og det var altså også blandt årsagerne til, at Ståle Solbakken besluttede sig for at hente den rutinerede forsvarsspiller tilbage.

Læs også:Tidligere FCK-stopper ophæver kontrakten i russisk klub

- Vi får en meget erfaren og stærk forsvarsspiller i Ragnar, indleder Ståle Solbakken over for klubbens hjemmeside.

- Da han senest var i klubben, var han en markant profil for os med sin duelstyrke og vindermentalitet, og vi ved, at han virkelig brænder for at spille i København igen. Samtidig kender han vores måde at spille fodbold på, han kender klubben, og vi kender ham.

Sigurdsson fylder 34 år til sommer, og derfor er det i første omgang ikke blevet til mere end en kontrakt, der løber resten af sæsonen.

Læs også:Ragnar Sigurdsson om FC København: En af mine yndlingsbyer

- Grunden til, at vi har skrevet en aftale frem til sommer er, at vi gerne vil sikre den nødvendige konkurrence og bredde i centerforsvaret, hvor vi har været lidt sårbare antalsmæssigt, og så tager vi til sommer en snak med Ragnar om fremtiden. Han fylder 34 år til sommer, men han har stadig fysikken til topfodbold, og vi glæder os til at have ham i klubben igen.

Ragnar Sigurdsson har siden sidste FCK-ophold spillet for Krasnodar, Fulham, Rubin Kazan og FC Rostov.

Læs også:Afviser rygter om Ragnar Sigurdsson: Han har ikke et alkoholproblem

Læs også:Avis: FCK-emne tygger på lukrative tilbud

Læs også:FCK giver Ragnar Sigurdsson kort kontrakt