Video : Tipsbladet
Superliga

Sportsøkonom: Tomme tribuner rammer på det værst tænkelige tidspunkt

Danske klubber kan se frem til en længere periode med kampe for tomme tribuner, og timingen kunne ikke være værre, lyder det fra sportsøkonom Jesper Jørgensen.

Tidligst 1. september kan der lukkes tilskuere ind til fodboldkampe i Danmark, og dermed kan klubberne se frem til en periode med tomme tribuner. Og tidspunktet kunne ikke være værre, fastslår sportsøkonom Jesper Jørgensen, der er COO og partner i Deloitte, over for Ekstra Bladet.

Før Superligaen blev suspenderet, blev der afviklet en enkelt spillerunde i Superligaen uden tilskuere, og det bliver også hverdagen, når fodbolden forhåbentlig kan genoptages om en måneds tid. Dermed går klubberne glip af mange millioner i entré- og matchday-indtægter.

Læs også:FC København-stopper om svensk interesse: Det blev aldrig så konkret

Det vil selvsagt altid være en udfordring, men timingen er ekstra slem, lyder det fra Jesper Jørgensen.

- Det er det værste tidspunkt, det kan ske på. Der er ikke noget godt tidspunkt, men det er lige inden sæsonafslutningen, hvor vi ved, at tilskuertallene og interessen stiger. Det er nu, der skal være en positiv stemning omkring Superligaen, siger han til Ekstra Bladet.

Læs også:Brøndby IF og Randers er oftest røget i fælden

Claus Thomsen, der er direktør i Divisionsforeningen, har tidligere fastslået, at for hver runde, der afvikles uden tilskuere, taber klubberne i Superligaen og NordicBet Ligaen samlet 20 millioner kroner. Et tal, der kun vil stige, som sæsonen skrider frem.

Statsminister Mette Frederiksen fastslog på et pressemøde mandag, at forsamlinger med mere end 10 personer ikke er tilladt frem til 10. maj, og det sætter altså en stopper for fodboldkampe den næste måned.

Læs også:Stor støtte til SønderjyskE: Indsamling nærmer sig 300.000 på under et døgn

Læs også:Sommer-transfer i Superligaen løst: Uvirkeligt at det bliver et problem

Læs også:Randers-spillerne bliver hjemme: Vi kan nå at indhente det meste