Kent Nielsen er efterhånden en rutineret træner, der har prøvet lidt af det hele, så han kender godt mekanismerne i fodbold, når man ikke vinder kampe. Og kampe vinder Kent Nielsen ikke mange af for tiden.
Silkeborg-træneren har blot vundet én kamp i denne sæson - det var en pokalkamp ude mod Herlev - mens SIF i Superliga-regi endnu ikke har kunnet fremvise en sejr. Bare tre point er det blevet til i ni kampe, og klubben ligger håbløst sidst i dansk fodbolds bedste række.
Læs også:Mismodige Silkeborg-fans har fået nok: Vi er til grin
Til trods for de dårlige resultater skal Silkeborgs cheftræner ikke se sig over skulderen, for som det vel populært hedder i fodbold er han "fredet". I hvert fald for nuværende.
- Han (Kent Nielsen, red.) skal ikke være nervøs. Han skal blive ved med at prøve på at få det her til at fungere, og det arbejder han benhårdt på, siger Jesper Stüker til TV Midtvest og forklarer:
Læs også:Tyve stjal fra biler, mens Silkeborg fik bank af OB
- Det her handler om at stå sammen, og det er det, man bliver udfordret på i sådan en situation. Det er helt naturligt, at de her spørgsmål kommer. Er truppen god nok? Er træneren god nok? Det kan selvfølgelig give usikkerhed, og så er det er utrolig vigtigt, at vi i vores gruppe står sammen og tror på, vi kan løse det her.
Silkeborg vandt i sidste sæson NordicBet Ligaen, men momentum har klubben ikke formået at hive med ind i Superligaen.
Læs også:Se målene: Bashkim Kadrii og OB bankede Silkeborg
Læs også:Kent Nielsen afviser sejrspres og fyringstrussel: Er ikke pisket til at vinde
Læs også:Silkeborg-anfører blev kåret til man of the match: Det er pisse irriterende