Der var gang i svingdøren i FC København i januars transfervindue, hvor Superligaens tophold sagde farvel til Kenan Kodro, Carlo Holse, Mads Roerslev og Jan Gregus, mens Guillermo Varela og Robert Mudrazija kom til klubben.
Der kan ske udforudste ting i et transfervindue, men for FC Københavns vedkommende gik det lige efter bogen, fastslår Ståle Solbakken.
- Vi opnåede det, vil gerne ville. Der kom er meget stort bud på Jan Gregus, så vi valgte at sælge ham, og vi havde Robert Mudrazija i pipelinen, men det var hårde og lange forhandlinger, der gik lidt op og ned, men til sidst lykkedes det, siger Ståle Solbakken til FCKTV.
FC København spillede 36 kampe i efteråret, hvor der venter 16 i foråret, så løverne får et noget mere overskuelugt kampprogram, og derfor gør det heller ikke noget, at truppen er blevet mindre, fastslår Ståle Solbakken.
Han er ikke bekymret over, at FCK's to nyerhvervelser samt Viktor Fischer halter lidt bagefter.
- Truppen er lidt mindre nu, men vi har store forhåbninger til Viktor (Fischer, red.), selv om han lige nu er skadet. Han spillede ikke de sidste to-en-halv måned, men inden ikke alt for lang tid håber vi, at han er tilbage i fulde omdrejninger, siger FCK-manageren og tilføjer:
- Om tre uger eller en måned har vi Varela, Fischer og Mudrazija i fulde omdrejninger, og så har vi en rigtig stærk trup. Og det er trods alt kun to-tre kampe inde i forårssæsonen.
FC København møder OB på hjemmebane i forårspremieren.