Solbakken om truppen: Vi har for få, der er i den bedste fodboldalder
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

Solbakken om truppen: Vi har for få, der er i den bedste fodboldalder

FC København-manager Ståle Solbakken forklarer i Troels Bechs podcast, hvad han ser som værende et problem for FC København.

Der er både unge og sultne spillere, og så er der spillere med masser af erfaring i FC Københavns trup. Men der er alligevel noget, som Ståle Solbakken ønsker sig.

FC København-manageren har talt med Troels Bech i Bechs nye podcastserie "Bech Bag Bolden"

Her snakker de to om alt fra en søvntræner og søvnplaner, til FC Københavns trupsammensætning. Afsnittet er optaget et par dage før pokalkampen mod AaB 4. marts, og Ståle Solbakken fortæller blandt andet om sine udfordringer med at få spillere i den bedste fodobldalder.

Læs også:SIF-back blev udvist: Jeg synes måske, det var lidt hårdt

Han fortæller om truppens sammensætning og om, hvordan spillerne optimerer og har åbent sind over for de optimeringsmuligheder, FCK-staben kommer med.

- Selvfølgelig finder man typer, som har egne metoder, men generelt er de modtagelige for at finde magien her og blive den bedste mulige version for holdet og som enkeltspiller. De gø det, for at få mest muligt ud af karrieren.

- Vi har to typer spillere her i større grad end før. Det er de unge og lovende, som gerne vil ud til den store verden, og derfor suger detaljerne til sig, og så har vi de, som skal have mest mulig ud af den sidste del af karrieren, og som er tvunget til at få de sidste detaljer på plads for at holde trit i en verden, som går hurtigere og hurtigere. Så har vi desværre for få spillere i den bedste fodboldalder. 24, 25, 26, 27 år. Det er økonomisk svært for os at beholde spillerne gennem den periode, hvis de er dygtige nok, for der er andre ligaer og lønninger, der lokker, og det er et problem for os, synes jeg, siger Ståle Solbakken i Troels Bechs podcast og forklarer:

Læs også:Superliga Uden Filter: Ståle Solbakken ser træt ud

- Vi prøver at have den rigtige balance, men for os handler det i bund og gurnd om at have nok dygtige spillere til at vinde Superligaen og klare os godt i Europa. Så ser vi, at tendensen er, at vi skal udvikle flere af vores unge spillere, og vi skal tage unge spillere ind fra andre spillermarkeder. Vi må vinde konkurrencen uden for banen og få spillerne ind på et tidligere tidspunkt for at have gode nok spillere på banen og for at få de økonomiske fordele, hvis vi lykkes med dem, vi tager ind. Det er en hård balancegang. Der er mange dygtige konkurrenter, så det er en svær balance, når vi både skal vinde (i Danmark) og komme i Europa.

I FCK's aktuelle trup er Guillermo Varela 26 år, Karlo Batolec 24, Viktor Fischer 25, Nicolaj Thomsen 26 og Michael Santos 26. Det er de eneste spillere i truppen, der er mellem 24 og 27 år.

FC København er blandt de sidste 16 hold i Europa League, men de danske mestre er 12 point efter FC Midtjylland i ligaen, og man røg ud af Sydbank Pokalen til AaB.

Læs også:Optakt: Istanbul Basaksehir - FC København

Læs også:Medie: FCK-exit kan betyde salg af forsvarsspiller

Læs også:Nederlag får konsekvenser: Solbakken varsler ændringer til Europa League-brag