Sidste sæson var guldkampen et parløb mellem FC København og FC Midtjylland, og meget tyder på, at det samme bliver tilfældet i denne sæson.
Mere end halvvejs i grundspillet er de to klubber gået i udbrud, og aktuelt er det FC Midtjylland, der har førertrøjen med 35 point efter 14 kampe og et forspring på fire point ned til FC København, der mandag vandt en vigtig udesejr på 2-1 over AGF.
Læs også:David Nielsen om forsvarskvaler: Det er jo individuelle ting
Dermed holder de forsvarende mestre nogenlunde snor i FC Midtjylland, men Ståle Solbakken løfter på hatten for rivalen fra det jyske.
- Nu kan jeg jo forstå, jeg ikke må udtale mig om kampprogrammet, men vi skal holde tungen lige i munden disse måneder. Vi er godt kørende i tre turneringer, men FC Midtjylland har et pointsnit på omtrent 2,5 i Superligaen. Det er helt ekstraordinært og meget imponerende. Vi skal gøre alt for at hænge på Midtjylland med det snit, siger Ståle Solbakken ifølge Ekstra Bladet.
Læs også:Dame N’Doye hylder holdkammeraterne efter drømmecomeback
FC København og FC Midtjylland har mødt hinanden én gang i denne sæson, og her blev det 0-0 i Telia Parken. 10. november står de to tophold over for hinanden igen på MCH Arena i Herning.
Læs også:AGF-kaptajn efter nederlag: FCK er meget kliniske
Læs også:Dame N'Doye og FCK tog alle tre point i Aarhus
Læs også:Bedst og værst: Dame N’Doye gjorde det onde ved AGF i comeback