Solbakken-kritik preller af hos Divisionsforeningen: Har ikke hørt fra FCK
Foto: Getty Images
Superliga

Solbakken-kritik preller af hos Divisionsforeningen: Har ikke hørt fra FCK

FC København og Ståle Solbakken har selv haft muligheden for at flytte den pokalkamp, som FCK-manageren brokker sig over.

Efter FC Københavns flotte uafgjorte resultat på udebane mod Dynamo Kiev torsdag aften, hvilket tjente et vigtigt point i Europa Legaue-gruppespillet, var manager Ståle Solbakken fremme med en direkte kritik af Turneringsudvalgets planlægning af kampe.

Solbakkens kritik går på, at pokal-kampen mod FC Nordsjælland er placeret i midten af næste uge - midt i et i forvejen hektisk program for den eneste danske deltager i europæisk gruppespil i denne sæson.

Pokalkampen betyder, at FC København får et tæt-pakket spille-program frem mod Europa League-kampen på hjemmebane mod netop Dinamo Kiev om to uger. Det mener Solbakken, at man fra Turneringsudvalgets siden bør tage hensyn til i planlægningen.

Læs også:Tidligere Brøndby-stjerne afviste FCK: Det var provokerende

- Jeg er irriteret over, at der slet ikke bliver taget hensyn til os overhovedet. Det er en skandale. Vi kæmper for dansk fodbold, siger Ståle Solbakken.
Han mener, at kampen kunne placeres til foråret, når Superligaen starter op efter vinterpausen.

- Pokalturneringen gør det meget vanskeligere for de hold, der kæmper i Europa. Jeg ville sige det samme, hvis det gjaldt andre danske hold. Vi laver store undersøgelser, om at danske hold skal klare sig bedre i Europa, så det er ren idioti, lyder det.

Copenhagen Sundays har indhentet en reaktion fra Divisionsforeningens direktør Claus Thomsen, der mener, at FC København og Ståle Solbakken skal pege indad for at finde problemet.

Læs også:FCK har slået 25 år gammel europæisk rekord: 'Det er helt sindssygt'

- Klubberne, her under F.C. København, fik udkastet til kampkalenderen tilbage i februar/marts måned. Her efter har vi arbejdet med de ønsker der har været. Den givne pokalkamp er endeligt placeret så sent som den 27. september. Vi har ikke der eller tidligere fået nogen henvendelse fra F.C. København med ønske omflytning af kampen, siger Claus Thomsen til Copenhagen Sundays.

Claus Thomsen forklarer yderligere, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at flytte kampen, nu da der blot er seks dage til, at den skal afvikles. 

Læs også:Splittet Falk: Et godt resultat men en ærgerlig følelse

Læs også:Solbakken raser: Det er en skandale - vi kæmper for dansk fodbold

Læs også:Veltilfreds Solbakken: Vi var vel tættest på sejren

Læs også:Highlights: FCK fik uafgjort efter drømmestart i Kiev