Ståle: Har jeg lært én ting, er det, at man ikke skal undervurdere N'Doye
Normalt vil man sige, at Dame N'Doye står i en lortesituation. Han er fyldt 35 år, hans kontrakt udløber til sommer, og han er netop blevet opereret, hvilket holder ham ude i seks-otte uger. Men Ståle Solbakken siger til Dplay, at han langt fra vil afvise, at FC København forlænger med N'Doye.
Det kræver dog, at han kommer i en forfatning, hvor han kan træne mere, end han har gjort i denne sæson. Her har N'Doye trænet meget lidt og alligevel "kun" været fit til at spille halvdelen af FCK's kampe.
Læs også:Dame N'Doye opereret - men FCK er stadig åben for at forlænge
Men angriberen får en ærlig chance for at genoptræne og vise, at han kan blive tilbage.
- For mig er det vigtigt, at han skal have et godt liv og skal kunne lege med sine børn efter fodboldkarrieren. Men han er meget tydelig med, at han vil spille fodbold. Han er meget, meget tydelig med, at han tror, han kommer tilbage. Og er der én ting, jeg har lært i den her verden, er det, at man ikke skal undervurdere N'Doye, når han har sat sig noget i hovedet.
- Men han skal kunne træne mere, end han har gjort det seneste halve år, for at blive den rigtige udgave af sig selv, siger Ståle Solbakken til Dplay.
Læs også:Målkonger: Urørlig på Superligaens bomber-trone
FC København fortalte tidligere på dagen, at Dame N'Doye er blevet opereret, og at han stod foran en genoptræning. Solbakken tilføjer, at det drejer sig om en operation i det ene knæ.
Selv om hans fysisk er skrøbelig, har N'Doye leveret varen for FCK i denne sæson. Han har spillet 19 kampe og scoret 11 mål i alle turneringer. Seneste scorede han i begge Europa League-kampe mod Celtic.
Læs også:Overblik: Superligaens kontraktfrie spillere
Læs også:Corona-krise: FC København truet af iskoldt badevand og transfermarked
Læs også:Thomas Delaney: Jeg vil gerne hjem til FC København