Solbakken: Falk skal score mere, hvis han vil tage næste skridt
Rasmus Falk er en sikker mand i FC Københavns startopstilling - således også i torsdagens Europa League-opgør mod Celtic FC.
Her bidrog den tidligere OB-spiller med et oplæg til Dame N'Doye, der scorede FCK's enlige mål i 1-1-kampen, og når Falk trak ind centralt i banen, blev hjemmeholdet ofte farlige.
Læs også:FCK har hentet 82 procent af Danmarks koefficientpoint i Europa
Ståle Solbakken har dog en klar anke, når snakken falder på 28-årige Falk.
- Han skal lave flere mål, og han skal lave flere assists. Han har en fantastisk evne til at spille i de små rum, og vi vidste, at Celtic havde et powerhouse på midten. Der kunne han briellere i mellemrummet, men han var for sløv på mange af sine sidste afleveringer, og så skal han score - Mikkel (Kaufmann, red.) spille han helt blank foran mål, siger Solbakken og tilføjer:
Læs også:Solbakken: Det underskud, vi præsenterer, er på grund af straffespark
- Samtidig åbnede han forsvaret op flere gange, og han spillede en fin anden halvleg, men hvis Rasmus skal tage det næste skridt, er han nødt til at score flere mål og lave flere assists. Sådan er det bare.
Rasmus Falk skiftede til FC København i sommeren 2016, og han står noteret for 153 optrædener for de mangedobbelte danske mestre. Det er blevet til 16 scoringer og 23 målgivende afleveringer. I denne sæson har han slet ikke scoret.
Fynboens aftale med FC København løber frem til sommeren 2022.
Læs også:Bengtsson sat af i FCK: Jeg tåler ikke, at han ikke tager ansvar
Læs også:Ny FCK'er i europæisk debut: Det var sindssygt - og et fair resultat
Læs også:Sigurdsson tilbage i Parken igen: Jeg har savnet fansene