Da FC København i søndags tabte 2-4 til Hobro, var det samtidig Bashkim Kadriis første Superliga-startplads siden september 2014.
Ganske vist er FC København sikker på mesterskabet, og derfor giver Ståle Solbakken spilletid til nogle af klubbens reservespillere, men startpladsen var også et tegn på, at Kadrii er i bedring.
- Det har været en tung sæson for Bashkim. Vi vidste, at det ville blive sådan efter to korsbåndsskader. Han har været længe undervejs, men han har spillet en del i pokalen, og han kommer også til at spille mod Esbjerg, siger Ståle Solbakken til tipsbladet.dk.
Han mener stadig, at Kadrii har en rolle at spille for FC København, selvom offensivspillerens tid i klubben har været spoleret af skader og genoptræning hidtil.
- Han havde en vældig god start i klubben, og han er jo kommet tilbage nu. Han er blevet bedre, og nu er han også frisk, så han kan få en hel opstart sammen med de andre. Han starter på samme niveau som de andre, og det er vel nu, at han kan vurderes på lige fod med resten af holdet, siger Solbakken.
- Det tager lang tid at komme sig over to korsbåndsskader. Han var vel først aktuel for holdet, da de andre havde spillet sig ind, men nu er fysikken på plads, og den mentale barriere er brudt, så han føler sig stærk, tilføjer manageren.
HER REGERER TØFTING
HER REGERER TØFTING
Stig Tøftings er Tipsbladets kommentator. Læs hans klummer her.