FC Københavns Bashkim Kadrii fik sin første Superliga-kamp fra start i sæsonen, da holdet ude mødte Hobro IK. Kantspillere scorede FC Københavns første mål, hvilket dog kun var en reducering i opgøret, der endte med et overraskende 4-2-nederlag.
Bashkim Kadrii, der har haft en skadesplaget sæson glæder sig dog over både spilletiden og scoringen.
- Det var lidt rodet - vi spiller en dårlig kamp. Jeg tager målet med, og lidt flere ting derfra. Det handler om at bygge videre på det og få så meget kamptræning som muligt, siger Bashkim Kadrii til tipsbladet.dk
Det er min chance at få noget spilletid i de sidste kampe for bedre at kunne at se frem mod næste sæson.
Og netop den kommende sæson kan blive afgørende for Bashkim Kadriis rolle i FC København. Der er udsigt til et salg af Nicolai Jørgensen, mens Rasmus Falk allerede er på plads som erstatning.
Kadrii spiller helst på kanten i venstre side, men her har Benjamin Verbic spillet fast i det meste af foråret.
- Jeg har ikke tænkt så meget over næste sæson. Lige nu handler det om at slutte godt af og få nogle minutter til sidst. Det betyder selvfølgelig meget at være med i opstarten helt på linje med de andre og uden at have nogen problemer, siger han.
Bashkim Kadrii er i sæsonen noteret for 16 Superliga-kampe
HER REGERER TØFTING
HER REGERER TØFTING
Stig Tøftings er Tipsbladets kommentator. Læs hans klummer her.