Sønderjyske vil have penge for succestræner
Foto: Claus Bonnerup/POLFOTO
Superliga

Sønderjyske vil have penge for succestræner

Jakob Michaelsen kommer ikke til at forlade Sønderjyske uden kompensation.

I løbet af de sidste par uger er Jakob Michelsen intenst blevet rygtet videre fra sit trænersæde i Sønderjyske til Hammarby.

Endnu er Michelsen træner i klubben, men til sommer skal Sønderjyske under alle omstændigheder, da han ifølge Ekstra Bladet har afvist en kontraktforlængelse.

Skal Michelsen væk til vinter, bliver det dog ikke gratis for den klub, der skal hente ham.

- Det er klart, at hvis Jakob skal væk nu - hvilket jeg ikke siger, han skal, jeg håber stadig, vi finder en løsning - så bliver det ikke gratis, siger Sønderjyskes sportschef, Hans Jørgen Haysen til jv.dk.

Haysen smider Allan Kuhn ind som en eventuel ny træner i Sønderjyske, men det skal i hvert fald være en træner, der taler dansk og kan efterleve klubbens værdier om sammenhold og fællesskab.

Jakob Michelsen var hovedarkitekten bag den succesfulde sidste sæson, hvor Sønderjyske nærmest sikrede sig sølvmedaljen efter FC København.