Sønderjyske-sportschef: Nogen har udtalt sig lidt dumt
Foto: Getty Images/Jan Christensen
Superliga

Sønderjyske-sportschef: Nogen har udtalt sig lidt dumt

Hans Jørgen Haysen forklarer, at flere aktører i Sønderjyske har udtalt sig uheldigt.

Efter en flere uger lang undersøgelse blev Sønderjyske i går fridømt for matchfixing. Dermed undgår Sønderjyske at blive tildelt sanktioner som følge af nederlaget til FC Midtjylland.

Sønderjyske tabte den sidste grundspilskamp og endte dermed i den nemme nedrykningspulje, og efter kampen sagde Christian Jakobsen, at det var til grin og gjorde ondt på stoltheden.

Også Mads Hvilsom har i en besked på det sociale medie Snapchat skrevet, at han ved sin indskiftning fik at vide, at han ikke måtte score.

Derfor kan sportschef Hans Jørgen Haysen nu gøre status, og her står særligt de kontroversielle udtalelser ud.

- At der er nogen, der har udtalt sig lidt dumt, er jo også med til, at der har været en undersøgelse, og det er jo selvfølgelig også ærgerligt. Og nu har de jo forklaret sig, og det her undersøgelsesnævn er jo kommet frem til, at der ikke var noget, da de kom dybere ind. Og de har været grundige og er kommet hele vejen rundt og kan med rette sige, at der ikke har været noget, siger Haysen til BT Sporten.

Hans Jørgen Haysen forklarer også, at han er glad, og at det var en forventelig udgang.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.