Video : Tipsbladet
Superliga

SønderjyskE sender forsvarsspiller til Tyskland

Forsvarsspiller Justin Plautz skal spille for VfB Oldenburg i foråret.

Han er ikke en spiller, der har været i nærheden af fast spilletid i SønderjyskE, og derfor udlejer Haderslev-klubben nu venstrebacken Justin Plautz.

Den 20-årige tysker skal spille for VfB Oldenburg i foråret - klubben spiller i Regionalliga Nord.

Læs også:Overblik: Superligaens vintertransfers 2020

Justin Plautz har fortsat sin Superliga-debut til gode for Glen Riddersholms mandskab, og det er planen, at han til sommer vender tilbage til SønderjyskE, hvor han har kontrakt frem til sommeren 2022.

- For at tage det næste skridt i sin udvikling skal han have flere spilleminutter i benene, og derfor udlejer vi ham det næste halve års tid. Han har endnu sin debut til gode i 3F Superligaen, og med det drabelige forår, vi går ind i, bliver det næppe på denne side af sommerferien, at han får sit gennembrud. Nu sender vi ham på græs i VfB Oldenburg, og så forventer vi, at vi får ham stærkere tilbage efter sommerferien, siger sportschef Hans Jørgen Haysen til klubben hjemmeside om udlejningen.

Læs også:Lyngby-chef: Kan vi finde Corlu-erstatning, kan tingene ændre sig

Med afgangen af venstrebacken er der gjort plads til en ny mand på backen. Det kunne for eksempel være franske Franck Tabanou, der onsdag spillede 33 minutter af SønderjyskE's testkamp mod AC Horsens. Han scorede klubbens eneste mål og kan også begå sig som kantspiller.

Tabanou mangler dog kampform efter et par år uden så meget spilletid, og det er derfor, at Glen Riddersholm og trænerteamet i Haderslev-klubben ser nærmere på den 30-årige franskmand.

Læs også:Martin Braithwaites angrebsmakker meldes på vej til Sevilla

Læs også:Robert Skov vil i Europa: En kamp i Danmark ville være fantastisk

Læs også:Engelsk klub vild med FCM-spiller: Han har gjort det fantastisk

Læs også:Thomas Thomasberg og Hobro IK uenige: Var i retten tirsdag