Video : Tipsbladet
Superliga

SønderjyskE-profil om straffespark: Bliver kun tildelt mod de store hold

SønderjyskE måtte søndag aften indkassere et 3-0-nederlag til FC København i Parken.

Hjemmeholdet blev sat i gang af et kontroversielt straffespark, som Pep Biel omsatte, og Eggert Jonsson var alt andet end tilfreds med dommeren efter kampen.

Midtbanespilleren kan således godt forstå dem, der mener, at de store klubber ofte har dommerne med sig.

Læs også:LIVE: Sådan gik det, da FCK mødte SønderjyskE

- Det er enten det, eller også er det nogle virkelig dårlige dommere. Det er sjældent, at man ser disse straffespark blive givet, og hvis de skal tildeles noget sted, skal det være her, siger islændingen til TV3 Sport og tilføjer:

- Men sådan er det, og vi skal bare fortsætte. Vi kan ikke gøre så meget ved det, og når vi er oppe mod ting som disse, er det ikke nemt.

Læs også:Kontroversielt straffespark hjælper FCK til hjemmesejr

FC København fik senere tildelt et straffespark, som Michael Santos scorede på.

Læs også:Bedst og værst: Fischer fejlede i FCK's straffesparkssejr

Læs også:SønderjyskE-sportsdirektør: Smigrende med OB-rygter

Læs også:David Nielsen om bemærkelsesværdige stimer: Tilfældigt