SønderjyskE-profil: Jeg lod klubben og mine holdkammerater i stikken
Efter at have siddet udenfor i et par kampe gjorde Mads Albæk comeback for SønderjyskE i søndagens opgør mod Hobro IK, og midtbanespilleren var på banen i alle 90 minutter af matchen, som endte 1-1.
29-årige Mads Albæk havde chancen for at blive den helt store helt for SønderjyskE, da han i de døende minutter stod med muligheden for at sikre gæsterne en 2-1-sejr, men Albæk misbrugte et straffespark på Hobro-keeper Jesper Rask.
Læs også:Tidligere Horsens-anfører: Man kan sagtens se, Bo har haft for mange opgaver
- Jeg er skuffet over mig selv. Jeg lod mine holdkammerater og klubben i stikken. Jeg skulle bare have scoret på straffesparket, så havde vi vundet, og de tre point havde været en kæmpe lettelse for os, siger Mads Albæk til Der Nordschleswiger og tilføjer:
- Jeg kan godt lide at være den, der går forrest. Jeg havde muligheden og havde allerede set mit frispark kort forinden gå i mål.
Læs også:Optakt: Randers FC - AC Horsens
SønderjyskE er nu uden sejr i syv Superliga-kampe i træk. Haderslev-klubben møder i den kommende runde Brøndby IF på hjemmebane, men først venter en pokalkamp på udebane mod Hvidovre IF onsdag aften.
Læs også:Midlertidig Esbjerg-træner vil ikke have cheftrænerjob
Læs også:Positiv Riddersholm: Vi er langt fra vores mål
Læs også:Hobro-general: Svingende præstation fra manden i det mørke tøj