Video : Tipsbladet
Superliga

SønderjyskE holder spillerne hjemme: Vi vil kende en dato først

SønderjyskE kalder ikke spillerne tilbage på arbejde, før det er klarlagt, hvornår Superligaen kan genoptages.

En del Superliga-klubber har i løbet af den seneste uges tid kaldt deres spillere tilbage på arbejde, efter at de har været hjemsendte med støtte fra regeringens trepartsordning, men i SønderjyskE er spillerne ikke nødvendigvis på trapperne, fastslår sportschef Hans Jørgen Haysen over for JydskeVestkysten.

Indtil videre er det stadig uklart om, og i givet fald hvornår, Superligaen kan genoptages. Divisionsforeningen satser på, at det kan ske i løbet af maj, men foreløbig er der altså blot tale om forhåbninger.

Læs også:Corona-krise: Trængte SønderjyskE mangler i den grad transferstjerner

Og dem kan SønderjyskE ikke bruge til meget i en tid, hvor klubben kan spare lønkroner ved at holde spillerne hjemme.

- Hvis man går tilbage over den sidste måned, er det gået rigtig meget op og ned med de forskellige meldinger. Indtil den eksakte dato kommer, kan vi lige så godt holde de ansatte hjemme, så er de mest sikre. Og så har vi dem på lønkompensation, siger Hans Jørgen Haysen til JydskeVestkysten. 

Læs også:Overblik: Hvem træner, og hvem træner ikke i Superligaen?

Hans Jørgen Haysen har også været hjemsendt under den aktuelle coronakrise, men nu er han altså tilbage på arbejde og må udtale sig til medierne. 

Læs også:Fodboldøkonom: Frygten for konkurser kan jeg ikke sige mig fri for

Læs også:Efter lønnedgang: Det er alvor for FC København og Brøndby

Læs også:Støttes fra nær og fjern: SønderjyskE-indsamling runder en million