SønderjyskE tabte i weekenden efterårets sidste Superliga-kamp mod AC Horsens, og sønderjyderne overvintrer som nummer 11 i Superligaen, hvor de er tættere på nedrykningspladserne end en plads i top 6.
Men trods det skuffende efterår vil SønderjyskE ikke sprænge banken for at hente forstærknigner, når transfervinduet åbner i januar. Det skyldes blandt andet, at klubben hentede flere nye spillere i sommer.
Læs også:Så nemt eller svært er forårs-programmet i Superligaen
Hvis der skal nye spillere til, skal der først nogle spillere den anden vej. Det understreger sportschef Hans Jørgen Haysen overfor Jydske Vestkysten.
- Vi skal prøve at trimme truppen lidt for dem, der er langt fra spilletid. Sker det, kan det godt være, vi gør noget inden for vores lønramme. Er der lønkroner, er vi klar til at bruge dem. Men det bliver i den rækkefølge, fortæller Hans Jørgen Haysen.
Læs også:Hobro-profil godkender efteråret - men er træt af uafgjorte kampe
SønderjyskE har allerede bekræftet, at de siger farvel til tre spillere. Marco Rojas, Danny Amankwaa og Frederik Schramm har alle tre kontraktudløb, og de forlader klubben ved årsskiftet.
En anden spiller, der kan forlade klubben, er formentlig forsvarsspilleren Joao Pereira. I sommer fortalte Haysen til tipsbladet.dk, at portugiseren havde fået grønt lys til at finde en ny klub, men det skete ikke. Pereira har kontraktudløb til sommer.
I forårspremieren skal SønderjyskE møde Hobro IK søndag den 16. februar.
Læs også:Seks træningskampe: Brøndby holder generalprøve mod SønderjyskE
Læs også:Overblik: Sådan ser slutspillet i Superligaen ud
Læs også:Superligaens bedste: FCM og Wilczek slutter årtiet på toppen