Sønderjyske er klar til kvartfinalen i pokalturneringen
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

Sønderjyske er klar til kvartfinalen i pokalturneringen

Sønderjyske tog en 4-1-sejr over Jammerbugt FC i DBU Pokalen og er nu videre til kvartfinalen.

Sønderjyske er klar til kvartfinalen i DBU Pokalen efter en sejr på 3-1 over 2. divisionsklubben Jammerbugt FC på hjemmebanen i Haderslev, hvor man havde 1548 tilskuere til kampen, som nu sender dem nærmere et trofæ i denne sæson.

Sejren blev i den grad grundlagt i første halvleg, da de første tre Sønderjyske-mål blev scoret inden pausen. Det første kom efter 12 minutter, da Victor Mpindi sendte en returbold i kassen efter, han havde rundet en modspiller.

2-0-målet kom efter 23 minutter, da Kees Luijckx omsatte et hjørnespark fra Niki Zimling til mål via et hovedstød, og så var Sønderjyske allerede godt på vej til næste runde i pokalturneringen. De kom dog endnu tættere på, da Zinckernagel efter 32 minutter sendte bolden i nettet til 3-0.

Efter pausen skulle man helt hen til slutningen af kampen før næste scoring kom, da Lasse Steffesen reducerede for Jammerbugt, og i næstsidste spilleminut af den ordinære spilletid gjorde Stefan Gartenmann det til 4-1 for Sønderjyske.

Undervejs i turneringen har Sønderjyske også slået Vendsyssel ud, og nu blev det altså Jammerbugt FC's tur til at blive ofre for Sønderjyske. 

De øvrige hold, som er klar til kvartfinalen i DBU Pokalen er Hobro, Randers, FC Midtjylland og FC Fredericia.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.