En forfærdelig optakt betød ingenting for Sønderjyske, der onsdag aften tog til København, godt nok lidt forsinket, og slog Brøndby ud af pokalen.
Kampen blev udskudt to timer på grund af, at Sønderjyske blev forsinket grundet et uheld på Storebæltsbroen.
Det betød dog ingenting for sønderjyderne, hvis træner var stolt efter kampen.
Læs også:Godt nyt for OB: Holdet er styrket til kampen mod AGF
- Vi viser virkelig, hvad vi er i stand til på sådan en turbulent dag. Vi har arbejdet stenhårdt. Vi bevarer fokus, og spillerne leverer på trods af den her optakt. Det er fantastisk, især fordi vi har turde italesætte, at vi vil i pokalfinalen, siger Glen Riddersholm efter kampen til TV3 Sport.
Deres mål kom på et kontraangreb, hvilket glæder træneren.
Læs også:Silkeborg-spiller indrømmer: Superligaen har været et stort skridt
- Dejligt, at vi løser en omstilling. Vi kommer til mange af de her situationer, men har vel været verdensmester i at træffe de forkerte beslutninger i den her fase, siger Glen Riddersholm til TV3 Sport.
Se hele interviewet med Glen Riddersholm i videoen over artiklen.
Læs også:Ny Esbjerg-træner: Fansene skal ikke forvente et revolutioneret EfB-mandskab
Læs også:Bruun og Povlsen afslører de fem største overraskelser i Superligaen
Læs også:Optakt: OB - Hobro IK