Video : Tipsbladet
Superliga

Slagen Bendtner: Vi kæmpede godt

Carlos Zeca og Nicklas Bendtner var enige om, at det blev svært efter Brøndbys tidlige scoringer. Men sidstnævnte var godt tilfreds med, hvordan FCK fightede trods nederlaget til rivalerne.

Simon Hedlund bragte Brøndby i front allerede efter seks minutter af søndagens derby mod FCK, og efter 23 minutter blev det 2-0 ved Kamil Wilczek.

Gæsterne fik reduceret ikke længe efter, men Rasmus Falk blev udvist efter pausen, og så sluttede det med en 3-1-sejr til Brøndby.

Og netop de tidlige scoringer og det røde kort gjorde det svært for FCK, sagde Carlos Zeca efterfølgende.

Læs også:Bendtner: Laver stort set ikke andet end at være derhjemme

- Jeg synes egentlig, vi er det bedste hold i 1. halvleg, men de får to ærgerlige mål og fik samtidig mere selvtillid, siger han til FCK's hjemmeside og tilføjer: 

- Vi kommer så på 1-2, vi tror på det - og får også en god start på 2. halvleg. Men det røde kort gjorde, at det gik hen og blev svært. Og ved 1-3 er det mere eller mindre slut. Men vi skal holde hovedet højt efter denne kamp - og så ellers se fremad.

Nicklas Bendtner stod med samme følelse, men angriberen følte, at FCK kæmpede godt og kunne tage fighterviljen med fra derbyet.

Læs også:Falk opsøgte Kaiser efter kampen: Det var et uheld

- Vi får hurtigt to mål imod os, og så bliver det svært. Men jeg synes vi kæmpede godt, der var masser af fight, vi viste god kampånd og stod sammen som hold - og det er, hvad vi skal tage med os fra denne kamp.

Nicklas Bendtner fik sin første Superliga-start mod Brøndby.

Læs også:Niels Frederiksen i taktisk triumf: Vil i særdeleshed gerne slå FCK

Læs også:Dobbelte målscorer Wilczek: Vi viste hvilken retning, vi skal gå

Læs også:Bedst og værst: FC København blæst ud af Brøndby Stadion