Video : Tipsbladet
Superliga

Skuffet FCK-profil vil fokuserer på at indhente FCM

Efter FC Københavns pokalexit mod AaB onsdag aften gælder det for hovedstadsklubben om at komme videre og jagte succes i de øvrige turneringer, siger Rasmus Falk

I et dramatisk opgør blev FC København i går aftes ekspederet ud af Sydbank Pokalen af AaB. De unge teenagere Mathias Ross og Oliver Klitten stod for målene i nordjydernes sejr på 2-0, og det var selvsagt en flok skuffede FC København-spillere, der efterfølgende evaluerede kampen.

Også den kreative profil Rasmus Falk, der til FC Københavns hjemmeside fortalte, hvad klubben nu skal lægge sine kræfter i.

Læs også:Solbakken efter pokalexit: Dommerfejl og mål skal adskilles

- Vi er selvfølgelig mega skuffede her bagefter, for vi kom herop for at vinde og komme videre i pokalen. Men sådan er det, man kan godt risikere at tabe, når man kommer her til Aalborg, og nu må vi bare kæmpe for vores chance for at indhente FC Midtjylland i Superligaen og se om vi kan komme videre til kvartfinalen i Europa League, lød det fra Falk.

FC København har en stor opgave foran sig, hvis de vil indhente FC Midtjylland i 3F Superligaen.

Løverne

er ni point bagefter i tabellen, men har i weekenden den første mulighed for at fortsætte jagten på Ulvene, når AC Horsens venter på hjemmebane.

Læs også:Nelsson efter pokalexit: Kynismen var forskellen

I Europa League er FC København videre til 1/8-finalerne efter sidste uges avancement mod skotske Celtic, og her venter tyrkiske İstanbul Başakşehir om en uge i det første af to opgør.

Du kan se højdepunkterne fra FC Københavns pokalexit mod AaB i afspilleren øverst i artiklen.

Læs også:Solbakken ser rødt i københavnsk pokalexit

Læs også:Solbakken: Kan sælge Jonas Wind for over 100 millioner kroner

Læs også:FC København forventer et mindre overskud i 2020