Video : Tipsbladet
Superliga

Skidt nyt for Esbjerg i nedrykningskampen: Alvorlig skade til højre back

U21-landsholdsspilleren Daniel Anyembe er blevet skadet og ude i flere måneder.

Hvis Esbjerg-træner Lars Olsen har en rigtig møgdag, forstår man ham, for han må konstatere, at der skal findes nødløsninger på højrebacken i en stor del af foråret.

Af Esbjergs hjemmeside fremgår det nemlig, at den 21-årige højre back Daniel Anyembe er blevet alvorligt skadet, og han står til at misse tre til fire måneder.

Læs også:Esbjerg-træner: Alle får chancen for at vise sig frem mod Kolding

Daniel Anyembe skal opereres, efter han - ifølge klubbens hjemmeside - er blevet knæskadet på U21-landsholdets træningstur til Tyrkiet i januar. Den tur blev Anyembe sendt hjem på grund af skaden.

- Der findes aldrig et godt tidspunkt at blive knæskadet på, men jeg føler, jeg har været virkelig uheldig med timingen. Der er ikke andet at gøre, end at arbejde hårdt på at blive klar igen, så jeg kommer stærkt tilbage og forhåbentligt kan hjælpe holdet, siger Daniel Anyembe til hjemmeside.

Læs også:Esbjerg-spiller forlader U21-landsholdets lejr i Tyrkiet

Den lynhurtige højre back har spillet alle 20 Superliga-kampe i denne sæson, og der er altså en chance for, at han vender tilbage i aktion for Esbjerg sidst i sæsonen.

Klubben ligger næstsidst i Superligaen med 13 point - i denne sæson er der tre hold, der rykker ud af Superligaen, så Esbjerg kigger måske efter en erstatning for at optimere holdet til de vigtige kampe i foråret.

Læs også:OB'er efterudtaget til U21-landsholdet

Læs også:Superligaens bedste: FCM og Wilczek slutter årtiet på toppen

Læs også:Optakt: Randers FC - Esbjerg fB