Video : Tipsbladet
Superliga

Silkeborg-træner: Vi står sportsligt styrket efter januars transfervindue

Silkeborgs topscorer Ronnie Schwartz har forladt Silkeborg og taget til FC Midtjylland. Alligevel mener Silkeborg-træner Kent Nielsen, at klubben står sportsligt styrket efter januars transfer-vindue.

40 mål i 50 kampe blev status for Ronnie Schwartz i Silkeborg.

Læs også:FC Midtjylland afviser Marcondes-leje: Han bliver i Brentford

Angriberen er nu skiftet til Superligaens førerhold FC Midtjylland.

For træner Kent Nielsen har beslutningen om at slippe Ronnie Schwartz et halvt år før kontraktudløb ikke været svær. Det er det sportsligt rigtige, slår cheftræneren fast over for klubbens hjemmeside.

– Vi tror fuldt og fast på, at vi kan løse den opgave, vi står overfor. Men det kræver 100 procent commitment. Samtlige spillere skal udstråle tro, energi og arbejdsomhed, og som situationen udviklede sig med Ronnie, var det eneste rigtige for både ham og SIF, at vi lader ham gå et halvt år før kontraktudløb.

Læs også:SIF om topscorersalg: Schwartz' ønske om skifte var for stort

– Den trup vi har samlet består af spillere, der tror 100 procent på, at vi kan løse opgaven, selv om udgangspunktet er svært. Vi står sportsligt styrket efter januars transfer-vindue, mener Kent Nielsen.

Silkeborg har fået en pose penge for Ronnie Schwartz, ligesom klubben har lejet FC Midtjyllands brasilianske angriber Júnior Brumado for resten af sæsonen.

Ronnie Schwartz har haft en lang karriere, der begyndte i Aalborg, hvorefter han skiftede til Randers, dernæst franske Guingamp, hvorfra han blev udlånt til Brøndby og efterfølgende Esbjerg. Næste step i karrieren var belgiske Waasland Beveren. Derefter røg han til norske Sarpsborg, før han kom til Silkeborg, og nu er blevet solgt til FC Midtjylland.

Læs også:Officielt: Ronnie Schwartz får til 2022 i FC Midtjylland

Læs også:Officielt: Silkeborg lejer FC Midtjylland-reserve

Læs også:Officielt: Anderlecht har udlejet Bubacarr Sanneh