Video : Tipsbladet
Superliga

Silkeborg træner igen: Det kan godt være, det bliver kedeligt

Spillerne i Silkeborg IF træner igen, men i små grupper og uden nærkontakt. Måske bliver det kedeligt i længden, men for nu er anføreren glad for at være tilbage.

Hvis alternativet er selvtræning og løbeture alene, kan selv den mest usædvanlige form for fodboldtræning være en god afveksling. I Silkeborg IF er de vendt tilbage til træningsbanen, og selv om det måske bliver uinteressant i det lange løb, glæder anfører Mads Emil Madsen sig ifølge Midtjyllands Avis bare over at have (kunst)græs under fødderne igen.

Efter Divisionsforeningen i sidste uge ændrede sine anbefalinger, har flere klubben genoptaget fællestræningen. Det skal ganske vist være i små grupper ad gangen, og de skal altid holde mindst to meters afstand.

Læs også:FCK-profil tripper for at komme i gang: Selv journalisterne savner vi

Det er svært at lave en optimal træning ud af de betingelser, men mindre kan også gøre det, når man i ugevis slet ikke har trænet med bold.

- Når man ikke har trænet i flere uger, føles det som en normal træning. Men det kan da godt være, at det begynder at blive lidt kedeligt, når man har gjort det i lang tid. Jeg tror dog, de fleste af os bare er glade for at spille lidt igen, siger Mads Emil Madsen til Midtjyllands Avis.

Læs også:Ingen gruppetræning i AaB: Vi vil være på den sikre side

Klubber som FC København, FC MIdtjylland, AGF og Hobro IK træner også med bold i fødderne og græs under støvlerne. Det samme ville OB gerne have gjort, men Odense Kommune ejer det anlæg, klubben ville have brugt, og kommunen slog fast, at anlægget var lukket.

Omvendt har nogle klubber helt sendt spillerne hjem uden arbejdspligt. De behøver altså i princippet ikke engang træne, og klubberne kan ikke tvinge dem til det. Senest gjorde AaB netop det i dag.

Læs også:Esbjerg og SønderjyskE holder spillerne hjemme

Læs også:Hobro vender på en tallerken: Træner på græs fra i morgen

Læs også:Horsens træner ikke på græs: Vi har ingen fodboldbane at spille på