Video : Tipsbladet
Superliga

Silkeborg-direktør fastslår: Ronnie Schwartz vil til udlandet

Ifølge Silkeborgs administrerende direktør, Kent Madsen, vil angriber Ronnie Schwartz gerne en tur til udlandet igen.

Han måtte udgå i første halvleg med en knæskade mandag aften, angriber Ronnie Schwartz, da Silkeborg IF tabte med 0-1 hjemme til Brøndby og dermed stod og manglede et mål fra sin dygtige angriber.

Ronnie Schwartz har scoret 10 gange i sæsonen og ligger nummer to på topscorerlisten bag Kamil Wilczek, og den 30-årige angriber står godt i forhold til den kontrakt, der løber ud til sommer. Især hvis skaden, han fik mandag, viser sig ikke at være længerevarende.

Interesse er der nemlig rigeligt af for den danske angriber - tidligere har Ekstra Bladet skrevet, at AGF har interesse i Ronnie Schwartz, mens også Silkeborg gerne vil forlænge, hvis det er muligt. 

Læs også:Silkeborg-topscorer udgik med knæskade: Jeg er rimelig optimistisk

Det er det dog næppe - det er erkendelsen fra Silkeborgs administrerende direktør, Kent Madsen.

- Ronnie Schwartz er meget afklaret om sin situation. Han vil til udlandet en sidste gang og tjene nogle flere penge, end vi er i stand til at yde ham, siger Kent Madsen til Ekstra Bladet og forklarer senere:

- Hvis Ronnie Schwartz ikke kan få ønsket om udlandet opfyldt, er vi naturligvis klar til at forlænge.

Læs også:Kent Nielsen: Wilczek lige så afgørende som Schwartz

Silkeborg ligger fortsat sidst i Superligaen med bare syv point efter 15 kampe.

Ronnie Schwartz har tidligere spillet i udlandet for Guingamp, Waasland-Beveren og Sarpsborg, og i Danmark har han været på kontrakt i AaB og Randers, ligesom han har været udlejet til Brøndby og Esbjerg.

Læs også:Månedens Hold i Superligaen - oktober

Læs også:Tidspunkt fastsat: Her skal der trækkes lod til pokalturneringens 5.runde

Læs også:100 kampe for FCK: Ét minde står særligt stærkt