Silkeborg bekræfter: Offensivspiller er på vej væk
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

Silkeborg bekræfter: Offensivspiller er på vej væk

Silkeborg IF bekræfter, at Marc Rochester Sørensen er på vej væk fra klubben.

Jesper Stüker, der er sportschef i Silkeborg IF, bekræfter over for Midtjyllands Avis, at Marc Rochester Sørensen er på vej væk fra klubben.

Torsdag kunne tipsbladet.dk afsløre, at den tidligere HB Køge-spiller skifter til svenske Östers IF på en to-årig aftale, og det er grunden til, at han ikke er med i truppen, når Silkeborg IF i aften møder FC Nordsjælland.

Læs også:Afsløring: Silkeborg-spiller skifter til svensk klub

Silkeborgs sportschef vil ikke bekræfte, at Östers IF bliver Marc Rochester Sørensens kommende klub, men han medgiver, at spilleren er på vej væk.

- I et stykke tid har vi haft en aftale med Marc om, at han gerne måtte kigge nærmere på det, hvis han fik en god mulighed. Derfor har han haft fri. Så er det egentlig op til ham, hvor den ender, siger Jesper Stüker til Midtjyllands Avis.

Læs også:Vejen banet for Rochester-skifte: Sverige får ekstra transfervindue

Marc Rochester Sørensen har været på banen i otte Superliga-kampe for Silkeborg IF i denne sæson. Snart bliver han præsenteret i Östers IF, der huserer i Sveriges næstbedste række.

Læs også:Silkeborg har udtaget kamptruppen: Flere folk er ude

Læs også:Spilforslag til Superligaen: FC Nordsjælland har krammet på Silkeborg IF

Læs også:Optakt: Silkeborg IF - FC Nordsjælland