Video : Tipsbladet
Superliga

SIF om topscorersalg: Schwartz' ønske om skifte var for stort

At Silkeborg sælger Ronnie Schwartz nu skyldes angriberens ønske om at prøve noget nyt, fortæller SIF-sportschef Jesper Stüker.

Ronnie Schwartz er fortid i Silkeborg IF.

'Plaffeministeren', som Schwartz kaldes, skifter øjeblikkeligt til FC Midtjylland, og ifølge Ekstra Bladet har FC Midtjylland betalt knap to millioner til for at hente Silkeborg-topscoreren. Samtidig har de også udlejet Junior Brumado til Silkeborg på en lejeaftale.

Læs også:Officielt: Ronnie Schwartz får til 2022 i FC Midtjylland

Silkeborg IF fortæller også, at man har fået en fair pris, men prisen har ikke været motivationen bag salget. Det har i stedet været Ronnie Schwartz ønske om at komme væk. 

- Vi har fået en fair pris for Ronnie, men det er ikke det, der har været det afgørende. Beslutningen er truffet ud fra en sportslig indstilling og prioritering, siger sportschef Jesper Stüker ifølge klubbens hjemmeside og tilføjer: 

Læs også:Officielt: Silkeborg lejer FC Midtjylland-reserve

- Ronnie har gjort det fantastisk for SIF i de halvandet år, han har været her, men hans ønske om at skulle noget andet, har været så stort, at vi har vurderet, at han ikke ville kunne performe på det samme niveau for SIF som hidtil, og som vi kunne ønske. Vi er helt med på, at det isoleret set for omgivelserne kan være svært at forstå, hvorfor vi lader vores topscorer gå. Og det nemmeste havde været at forhindre det. Men vi må lytte på de sportslige argumenter. Dette var den bedste løsning ud fra de givne omstændigheder. Fodbold er følelser! Og hér har der været mange i spil.

Ronnie Schwartz, 30 år, nåede at score 40 mål på 50 kampe i Silkeborg. I efteråret scorede han 12 mål på 20 Superliga-kampe. 

Læs også:Esbjerg-boss kryptisk om salg: Hvem ved, hvad der sker?

Læs også:Officielt: Silkeborg IF henter midtbanespiller i Esbjerg