Video : Tipsbladet
Superliga

SIF-direktør om tilskuerløse kampe: Håber på hjælpepakker

Tilskuerløse kampe i Superligaen kan mærkes på økonomien, og Silkeborg IF håber på hjælp fra regeringen.

Der kommer ingen fans på lægterne i Superligaen før september, og de manglende tilskuere kommer til at kunne mærkes på økonomien i Silkeborg IF, som derfor håber på hjælp fra regeringen.

Det forklarer klubbens direktør Kent Madsen til BT.

Læs også:SIF's ønske til ny investor: 10-15 millioner om året i fem år

Statsminister Mette Frederiksen meddelte således tidligere på ugen, at regeringens forbud mod større forsamlinger, hvilket indebærer fodboldkampe med tilskuere, forlænges til og med august.

Dermed mister klubberne i den danske Superliga en indtægtskilde, og i Silkeborg IF håber man på, at regeringen vil hjælpe med hjælpepakker. 

- Det er noget hø! Det kommer selvfølgelig til at koste os penge, når der ikke kommer tilskuere på stadion. Vi håber, hjælpepakkerne bliver udvidet til de større arrangører, som vi er en del af. Vi står jo i kø sammen med dem, der arrangerer festivaler, siger Kent Madsen til B.T.

Læs også:Øl, biogas og cement: Danmarks tossede stadionnavne

Regeringen har også forlænget forbuddet mod mindre forsamlinger indtil 10. maj, og efterfølgende har Divisionsforeningen præsenteret tre scenarier for at få Superliga-sæsonen genstartet. De tre scenarier indebærer startdato den 17., 24. eller 31. maj, så man kan nå at spille sæsonen færdig inden udgangen af juli

Læs også:Træner-karrusellen: Så længe har Superliga-trænerne været i jobbet

Læs også:Superliga-klub om lønnedgang: Vi har slet ikke haft den overvejelse