Superliga-klubben SIlkeborg IF er bagud på point inden foråret, hvor tre hold rykker ud af landets bedste række, så derfor var det noget overraskende, at man solgte topscorer Ronnie Schwartz til FC Midtjylland. Men reaktionerne efter salget har ikke været helt så slemme, som administrerende direktør Kent Madsen havde frygtet. Det siger Silkeborg-bossen i et interview med Midtjyllands Avis.
Silkeborg sætter i foråret sin lid til Junior Brumado, der efter et år i dansk fodbold fortsat har sit første mål til gode. Han skal ersatte Schwartz, der lavede 40 mål i 50 kampe for klubben fra Søhøjlandet.
Læs også:Alt om Silkeborg IF: Målløs brasilianer skal være mirakelmager
At SIF endte med at sælge Schwartz var en afvejning af det tilbud, der lå på bordet, og hvad man kunne have fået ud af angriberen i foråret. En angriber, der pressede på for at skifte væk, og som siden har erkendt, at han ikke havde ondt i ryggen og godt kunne have trænet, som han ellers havde fortalt til Midtjyllands Avis.
Valget faldt altså på et salg af Schwartz, og administrerende direktør Kent Madsen, der ellers ofte får hug på sociale medier, havde frygtet værre reaktioner, end det har været fremme.
Læs også:Silkeborg er klar til at handle igen, hvis en god mulighed opstår
- Det deler vandene, men jeg synes, reaktionen har været overraskende mild. Man kunne godt have haft den bekymring, at vi skulle dyppes i tjære og rulles i fjer. Men sådan har det ikke været, konstaterer siger Kent Madsen til Midtjyllands Avis.
Silkeborg har ikke scoret i de sidste to testkampe, har tabt tre testkampe i streg og har ikke holdt buret rent i alle fire testkampe.
Første opgave for holdet fra Søhøjlandet i foråret er en hjemmekamp mod AaB.
Læs også:Ronnie Schwartz ny anfører i Silkeborg IF
Læs også:Officielt: Hobro henter viceanfører i Silkeborg
Læs også:Tidligere Silkeborg-spiller rykker til Næstved