Dennis Flinta forlængede i foråret sin aftale med Silkeborg IF, så han er på kontrakt i klubben indtil årsskiftet.
Der er imidlertid ikke længe til den aftale udløber, og i Silkeborg er Dennis Flinta, der ellers er anfører, havnet på bænken. Men selv føler han dog stadig, at han kan bidrage – også med mere end nogle af klubbens andre forsvarsspillere – og det kan få ham til at søge nye græsgange i januar, fortæller han til Midtjyllands Avis.
Læs også:Optakt: AC Horsens - Silkeborg IF
Forsvarsspilleren fortæller, at Silkeborg IF og ham ikke er i dialog om en kontraktforlængelse, og han er ikke afvisende overfor et klubskifte:
- Jeg kan jo også finde en anden klub. Jeg holder mig fit. Så kan det være, at der er en anden klub, som er interesseret. En der er bedre kørende end her eller dårligere kørende, lyder det fra 35-årige Dennis Flinta.
Læs også:13 skarpe til lørdagens Tips 13
Dennis Flinta, der står noteret for 383 kampe for Silkeborg IF, er ikke den eneste forsvarsspiller, der kan søge væk i januar.
Viceanfører Simon Jakobsen har også været ude af truppen i store dele af denne sæson, og han fortalte i oktober til Ekstra Bladet, at situationen kan få ham til at se sig om i januar.
Læs også:Silkeborg kan ånde lettet op: Ronnie Schwartz er klar
Læs også:Silkeborg-spiller melder afbud til U21-landsholdet
Læs også:SIF-spiller om bænken: Har virkelig oplevet, hvor lidt overskud man kan have