Gyser-runden i Superligaen: Dette er på spil for de 14 hold
Der resterer bare én runde af grundspillet i dansk fodbolds bedste række, og mens en lang række ting allerede er faldet på plads, har flere klubber voldsomt meget på spil. Det er mest i bunden af rækken, at der er noget på spil.
Alle kampe i 26. runde af grundspillet afvikles samtidigt, og det er søndag klokken 17.00.
Her er overblikket over, hvad de 14 klubber har på spil i sidste runde af grundspillet:
1. FC MIDTJYLLAND
Ligger også nummer et i Superligaen, når 26. runde er afviklet, men opgøret mod FCN er alligevel vigtigt Brian Priskes mandskab. Får FC Midtjylland ikke tre point ud af opgøret, vil det være anden kamp i streg, at man ikke vinder, efter man tabte med 0-1 hjemme til Horsens mandag. Kan være bare seks point foran FCK, hvis det ender med et nederlag mod Nordsjælland. Se mesterskabsoverblik i bunden af denne artikel.
26. runde: FC Nordsjælland - FC Midtjylland, søndag klokken 17.00, vises på TV3 Max
---
2. FC KØBENHAVN
De forsvarende danske mestre ligger også nummer to efter denne runde, da der er ni point ned til AGF og ni op til FCM. Hentede tre point på FC Midtjylland i seneste runde, og kan Ståle Solbakkens mandskab vinde over Randers, er det ikke utænkeligt, at man kan hente yderligere ind på topholdet, der har en svær kamp mod FC Nordsjælland i Farum. Se mesterskabsoverblik i bunden af denne artikel.
26. runde: FC København - Randers FC, søndag klokken 17.00, vises på Canal 9
---
3. AGF
Kan ligge 3, 4 eller 5 efter runden - alle tre pladser giver adgang til mesterskabsspillet. Vinder AGF i Aalborg, er man sikker på tredjepladsen, mens uafgjort betyder, at Brøndby kan gå forbi, hvis Brøndby vinder med to eller flere mål over Horsens på udebane. Taber AGF, kan holdet ligger 3, 4 eller 5 afhængig af Brøndby og FC Nordsjællands præstationer. Vinder hverken BIF eller FCN, holder AGF tredjepladsen i tilfælde af nederlag til AaB.
Vinder kun den ene, rykker det ene hold forbi AGF. Vinder begge hold, ender AGF på femtepladsen i grundspillet - hvis holdet altså taber til AaB. Se mesterskabsoverblik i bunden af denne artikel.
26. runde: AaB - AGF, søndag klokken 17.00, vises på TV3 Sport
---
4 BRØNDBY IF
Kan ligge 3, 4 eller 5 efter runden - alle tre pladser giver adgang til mesterskabsspillet. Vinder Brøndby, bliver man nummer fire, hvis AGF også vinder. Vinder Brøndby med to eller flere mål, og spiller AGF uafgjort, går Brøndby forbi AGF på tredjepladsen. AGF-nederlag giver også BIF tredjepladsen, hvis holdet slår Horsens. FC Nordsjælland går forbi Brøndby, hvis FCN spiller uafgjort, og Brøndby taber. Eller hvis FCN vinder, og Brøndby ikke vinder. Se mesterskabsoverblik i bunden af denne artikel.
26. runde: AC Horsens - Brøndby IF, søndag klokken 17.00, vises på 3+
---
5. FC NORDSJÆLLAND
Kan ligge 3, 4 eller 5 efter runden - alle tre pladser giver adgang til mesterskabsspillet. FC Nordsjælland ender fem i grundspillet, hvis FCN taber. Ender også som nummer fem, hvis AGF får point, og Brøndby får mindst samme antal point som FCN i runden. Går forbi Brøndby, hvis FCN spiller uafgjort, og Brøndby taber. Eller hvis FCN vinder, og Brøndby ikke vinder. Går forbi AGF, hvis AGF taber, og FCN vinder. Ender fire, hvis BIF vinder, FCN vinder, og AGF taber. Se mesterskabsoverblik i bunden af denne artikel.
26. runde: FC Nordsjælland - FC Midtjylland, søndag klokken 17.00, TV3 Max
---
6. AAB
Læs også:OB-talent imponerer Jakob Michelsen: Han kan drive det langt
Kan ligge 5, 6 eller 7 efter runden - 5 og 6 giver adgang til mesterskabsspillet. Får AaB point, er holdet sikker på at komme i mesterskabsspillet. Taber AaB, skal Randers vinde og hente syv mål ind på AaB i målscore for at tage sjettepladsen. AaB bliver nummer fem i grundspillet, hvis FCN taber, og AaB vinder og samtidig henter tre mål ind på FCN's målscore. Uafgjort sikrer sjettepladsen. Se mesterskabsoverblik i bunden af denne artikel.
26. runde: AaB - AGF, søndag klokken 17.00, vises på TV3 Sport
---
7. RANDERS FC
Kan ligge 6 eller 7 efter runden - 6 giver adgang til mesterskabsspillet. Vinder Randers, mens AaB taber, og Randers samtidig henter syv mål ind på AaB i målscore, kan klubben tage sjettepladsen. Det afhænger dog af antallet af scorede mål. Scorer Randers ikke selv fire gange mod FCK, skal det være otte mål, der hentes ind på AaB. Ellers ender Randers på syvendepladsen før gruppespillet. Den placering betyder, at holdet selv vælger den pulje i gruppespillet. Se i bunden af denne artikel, hvor vi giver eksempel på gruppespillets afvikling.
26. runde: FC København - Randers FC, søndag klokken 17.00, vises på Canal 9
---
8. LYNGBY BOLDKLUB
Kan ligge 8, 9 eller 10 efter runden - nummer 8 vælger pulje i gruppespillet. Vinder Lyngby, ender holdet på ottendepladsen, med mindre Horsens vinder med syv mål mere end Lyngby. Uafgjort sikrer ottendepladsen, hvis Horsens og OB ikke vinder. Hvis Lyngby taber, skal både OB og Horsens tabe, for at Lyngby bliver nummer otte. Samtidig må Horsens ikke tabe med syv mål færre.
Bliver nummer ni, hvis Lyngby spiller uafgjort eller taber, og Horsens eller OB vinder, og det andet hold får samme antal point som Lyngby. Bliver nummer 10, hvis Lyngby spiller uafgjort, og både Horsens og OB vinder, eller hvis Lyngby taber, og både OB og Horsens får point. Se i bunden af denne artikel, hvor vi giver eksempel på gruppespillets afvikling.
26. runde: Hobro IK - Lyngby Boldklub, søndag klokken 17.00, vises på Viaplay
---
9. AC HORSENS
Kan ligge 8, 9 eller 10 efter runden - nummer 8 vælger pulje i gruppespillet. Horsens ender på ottendepladsen, hvis man får flere point end Lyngby - og OB ikke vinder, hvis det er uafgjort, LBK og Horsens spilller. Kan også tage ottendepladsen, hvis man vinder med syv mål mere end Lyngby. Ender ni, hvis man får samme antal point eller færre end Lyngby og samme antal point eller flere end OB. Ender 10, hvis man ikke får flere point end Lyngby, og OB samtidig får et eller flere point mere end Horsens. Se i bunden af denne artikel, hvor vi giver eksempel på gruppespillets afvikling.
26. runde: AC Horsens - Brøndby IF, søndag klokken 17.00, vises på 3+
---
10 OB
Kan ligge 8, 9 eller 10 efter runden - nummer 8 vælger pulje i gruppespillet. Ender 10, hvis holdet får samme eller færre point end Horsens og Lyngby. Ender ni, hvis klubben får samme eller færre antal point end enten Horsens eller Lyngby, og OB samtidig får flere point end det andet hold. Ender otte, hvis OB får flere point end både AC Horsens og Lyngby. Se i bunden af denne artikel, hvor vi giver eksempel på gruppespillets afvikling.
26. runde: OB - Esbjerg fB, søndag klokken 17.00, Eurosport 2
---
11. SØNDERJYSKE
Ligger med sikkerhed nummer 11 efter runden - det veksles til en tredjeplads i en af de to puljer i gruppespillet. Har lige nu både fire point op og fire point ned i Superligaen. Se i bunden af denne artikel, hvor vi giver eksempel på gruppespillets afvikling.
26. runde: SønderjyskE - Silkeborg IF, søndag klokken 17.00, Viaplay
---
12. HOBRO IK
Læs også:Optakt: FC København - Randers FC
Ligger med sikkerhed nummer 12 efter runden - det veksles til en tredjeplads i en af de to puljer i gruppespillet. Har lige nu både fire point op og fire point ned i Superligaen. Se i bunden af denne artikel, hvor vi giver eksempel på gruppespillets afvikling.
26. runde: Hobro IK - Lyngby Boldklub, søndag klokken 17.00, Viaplay
---
13. ESBJERG FB
Kan ligge 13 eller 14 efter runden - nummer 14 kommer til at have mindst otte point op til redning. Får Esbjerg point, er holdet sikker på at blive nummer 13 i grundspillet. Taber Esbjerg, bliver holdet fortsat nummer 13, hvis Silkeborg ikke vinder. Taber Esbjerg, og vinder Silkeborg og henter fire mål ind på Esbjergs målscore, ender Esbjerg som nummer 14 i grundspillet. Se i bunden af denne artikel, hvor vi giver eksempel på gruppespillets afvikling.
26. runde: OB - Esbjerg fB, søndag klokken 17.00, Eurosport 2
---
14. SILKEBORG IF
Kan ligge 13 eller 14 efter runden - nummer 14 kommer til at have mindst otte point op til redning. Får Esbjerg point, ender SIF som nummer 14 lige meget hvad. Vinder SIF ikke, ender holdet også som nummer 14. Taber Esbjerg, og vinder Silkeborg og henter fire mål ind på Esbjergs målscore, ender Silkeborg som nummer 13 i grundspillet. Se i bunden af denne artikel, hvor vi giver eksempel på gruppespillets afvikling.
26. runde: SønderjyskE - Silkeborg, søndag klokken 17.00, Viaplay
---
MESTERSKABSSPILLET
Som det ser ud lige nu efter 25 runder er stillingen:
1. FC Midtjylland: 62 point
2. FC København: 53 point
3. AGF: 44 point
4. Brøndby IF: 42 point
5. FC Nordsjælland: 41 point
6. AaB: 38 point
I mesterskabsspillet spilles der igen alle mod alle - hjemme og ude. Det vil sige, at det ender på 10 runder, og dermed ender hvert mandskab på 36 kampe i sæsonen. Man har sine point med over fra grundspillet. Nummer et bliver dansk mester, nummer to vinder sølvmedaljer, mens der er bronze til nummer tre. Nummer et går i Champions League-kvalifikationen, mens to ender i Europa League-kvalifikationen.
Nummer tre kommer i Europa League-kvalifikationen, hvis Sydbank Pokalen vindes af et hold i top tre - vindes det derimod af et hold uden for top tre, skal nummer tre fra mesterskabsspillet møde nummer syv fra Gruppespillet i en enkelt playoffkamp om en plads i Europa. Hvis pokalen vindes af et hold i top tre, er det mesterskabsspillets nummer fire, der spiller playoff-kamp om en plads i Europa.
---
GRUPPESPILLET
Nummer 11 og 14 fra grundspillet placeres i pulje 1, mens nummer 12 og 13 placeres i pulje 2.
Derefter vælger de sidste hold fra grundspillet, hvilken pulje de ønsker at deltage i. Grundspillets nummer syv vælger først, derefter vælger nummer otte, efterfulgt af nummer ni, mens nummer 10 får den sidste, ledige plads.
Med bare en runde igen giver det klart mest mening for holdene at vælge pulje 2. Forklaringen på det er, at der er længst ned til tredjepladsen, der giver playoff om nedrykning. Vi har ført de to hold - Randers og Lyngby - i pulje 2 for eksemplets skyld.
Efter at have mødt de andre hold i puljen ude og hjemme rykker det dårligste hold i hver pulje ud af Superligaen. De to treere skal mødes ude og hjemme om bare én billet til Superligaen næste sæson.
Pulje 1
1. AC Horsens: 31 point
2. OB: 30 point
-----------------------------------
3. SønderjyskE: 26 point
-----------------------------------
4. Silkeborg IF: 15 point
Pulje 2:
1. Randers FC: 35 point
2. Lyngby BK: 31 point
-----------------------------------
3. Hobro IK: 22 point
-----------------------------------
4. Esbjerg fB: 18 point
De fire hold, der ender 1 og 2 i deres puljer, går videre til at spille om en plads i Europa. Vinderen af gruppespillet møder enten tre eller fire fra mesterskabsspillet om en plads i Europa League-kvalifikationen næste år. Om det bliver tre eller fire, afhænger af, hvem der vinder Sydbank Pokalen.
Læs også:Morten Bruun var træner i SønderjyskE: Jeg hadede det som pesten i perioder
Læs også:Stort interview med FCN-sportschef: Jeg er fandeme så stolt
Læs også:Truppen er på plads: AC Horsens forlænger med syv