Selvtilfreds Ståle: Sejren var aldrig i fare
Foto: Lars Rønbøg / Getty Images
Superliga

Selvtilfreds Ståle: Sejren var aldrig i fare

FCK sad på løjerne i første halvleg, mens AaB kom bedre med efter pausen. Alligevel var Ståle Solbakken aldrig i tvivl om sejren.

Ståle Solbakken roser spillernes indstilling i første halvleg, men erkender, at anden halvleg kunne være bedre.

- Flere af spillerne følte, at det var meget varmt og trykkende, og de havde ikke samme overskud efter pausen, men vi følte aldrig, at sejren var truet, lyder det fra den norske træner.

Læs også:Stage: Skøn fodbold i første halvleg

Først efter en taktisk ændring lit over midtvejs i anden halvleg, fik løverne styr på Aalborgs bedte periode i kampen.

- Efter Bartolec og Thomsen kom på banen, og vi justerede taktikken lidt, så fungerede det bedre det sidste kvarters tid, hvor vi kommer til flere chancer til det tredje mål. Måske skulle vi have gjort det noget før, men vi havde kun en udskiftningsmulighed tilbage.

Læs også:Bedst og værst: FCK spadserede let over AaB

Kampens helt store oplevelse var Mohammed Daramy, en spiller der ikke altid er den bedste afslutter ifølge Ståle.

- Mo har udviklet sig skridt for skridt, og det er nemt at glemme, hvor ung han egentlig er. Han har fået mere fysik, flere muskler og er blevet mere resolut i sit spil. Vi er godt tilfredse med hans udvikling, og med at han kan spille flere positioner. Det kan blive vigtigt, når vi får flere af vores offensive spillere tilbage.

Daramy måtte udgå med en hovedskade kort inde i anden halvleg, hvor slemt det er, vil de næste dage vise.

Læs også:FCK-legende er flyttet til Danmark: Vil åbne et angriber-akademi

Læs også:FCK's trøjeauktion er slut: Gaveregn til fanklubben

Læs også:FCK-boss tror på EL-brag i Parken - med tilskuere