Fjerde gang var lykkens gang for SønderjyskE.
Fredag fik mandskabet fra Haderslev årets første sejr, da det blev til 2-0 mod Bohemians Prag.
Læs også:Medie: FC Midtjylland fik afvist bud på Ronnie Schwartz
Målene måtte Glen Riddersholm dog vente noget tid på, da man skulle frem til 17 minutter før tid, før første scoring var i hus. Det stod Jeppe Simonsen for, mens Christian "Greko" Jakobsen gjorde det til slutresultatet 2-0 med tre minutter igen.
Både Julius Eskesen og Anders K. Jacobsen fik deres uofficielle debut i opgøret, der blev spillet på træningslejren i Tyrkiet.
Læs også:Transferplanen: Er der et sidste knald i OB's festfyrværkeri?
Klubben har fortsat tre testkampe på bedding - der venter kampe mod TSC Backa Topola, Shakhtar Donetsk og Brøndby IF, inden Superligaen indledes mod Hobro IK den 16. februar.
De foregående tre testkampe mod Horsens, Kolding og Viborg FF er endt 1-1, 0-1 og 1-1.
Også AC Horsens var i aktion - Bo Henriksens tropper endte med at tabe 0-1 til norske Brann.
Læs også:Åbner op om SønderjyskE-exit: Kunne skrive en hel bog om mig og Glen
Læs også:Horsens-spiller: FCK'er er den bedste, jeg har spillet mod
Læs også:Ny OB-angriber: Jeg glæder mig til at komme i gang