Hvis der er en spiller, Silkeborg-træner Kent Nielsen ikke vil undvære, så er det jydernes suveræne topscorer Ronnie Schwartz, men det kommer han formentlig til i onsdagens testkamp mod østrigske LASK Linz, skriver Midtjyllands Avis.
Ronnie Schwartz, der er nyudnævnt anfører hos Superligaens bundprop, døjer med rygproblemer, og derfor regner han ikke med at komme i aktion i testkampen, der fløjtes i gang klokken 15.00.
Læs også:Overblik: Superligaens vintertransfers 2020
- Jeg tænker ikke, det er planen, jeg skal spille. Men vi er jo ikke så mange med, så det kan godt være, der bliver brug for mig. Men som udgangspunkt skal jeg ikke spille, siger Schwartz til Midtjyllands Avis.
Foruden Ronnie Schwartz må Kent Nielsen også se bort fra angriberen Shkodran Maholli, og det kan give spilletid til det 17-årige talent Alexander Lind.
Læs også:OB-boss om testkampe: Bruges til at stå knivskarpt imod Brøndby
Silkeborg IF besejrede i seneste testkamp FC Midtjylland med 3-2.
Læs også:Hobro-træner hylder nyindkøb: Jeg har selv uddannet ham
Læs også:Gang i svingdøren: Silkeborg sælger endnu en spiller
Læs også:Efter 23 år i Silkeborg: Derfor skifter Simon Jakobsen til Hobro