Riddersholm udtager vinterens fem tilgange til Superliga-opgør
Foto: Jan Christensen/Getty Images
Superliga

Riddersholm udtager vinterens fem tilgange til Superliga-opgør

SønderjyskE har udtaget sin trup til søndagens forårspremiere i 3F Superligaen mod Hobro, og den indeholder blandt andre fire af holdets nye ansigter og en gammel kending.

Theofanis Mavrommatis, Julius Eskesen, Anders K. Jacobsen og Emil Frederiksen kan alle få debut for SønderjyskE i søndagens opgør mod Hobro, mens Pierre Kanstrup muligvis kan gøre comeback for sønderjyderne.

Det står klart, efter klubben lørdag bekræftede sine 20 spillere til forårspremieren i 3F Superligaen på sin hjemmeside.

Eskesen og Jacobsen er begge kommet til SønderjyskE fra OB, og Mavrommatis er hentet i græske Panathinaikos.

Læs også:Superliga-angriber får forlænget skadeshelvede: Det var helt sindssygt af mig

Frederiksen tilslutter sig sønderjyderne efter et ophold i hollandsk fodbold og Heerenveen, mens klubben hentede Kanstrup på en fri transfer fra norske Vålerenga.

Frem mod søndagens opgør er SønderjyskE fortsat uden målmand Nikola Mirkovic, som døjer med en lårskade, mens også Søren Frederiksen og Marc Pedersen er ude med skade.

SønderjyskE overvintrede på en 11. plads i 3F Superligaen med fem point ned til søndagens modstander fra Hobro, der er placeret på 12. pladsen.

Læs også:Hobro har holdet klar mod Sønderjyske: Ny forsvarsspiller kan få debut

SønderjyskEs trup til opgøret mod Hobro

1. Nikola Mirkovic
2. Stefan Gartenmann
5. Theofanis Mavrommatis
6. Eggert Jonsson
7. Julius Eskesen
8. Christian Jakobsen
9. Alexander Bah
10. Anders K. Jacobsen
12. Pierre Kanstrup
15. Johan Absalonsen
18. Nicholas Marfelt
20. Peter Christiansen
21. Jeppe Simonsen
22. Emil Frederiksen
26. Patrick Banggaard
28. Sebastian Mielitz
29. Victor Mpindi
47. Artem Dovbyk
77. Rilwan Hassan
90. Mads Albæk

Læs også:Kent Nielsen: Foråret kan være godkendt trods nedrykning

Læs også:Peter Sørensen kunne godt have brugt lidt mere forberedelsestid

Læs også:Absalonsen regner med intenst og energisk opgør mod Hobro