Video : Tipsbladet
Superliga

Riddersholm om målløs offensivspiller: Det er utroligt

SønderjyskE spillede testkamp fredag, og her så Glen Riddersholm noget, han endnu ikke har set i Superligaen: Nemlig et mål fra en af de offensive profiler.

Fredag var der intern testkamp i Haderslev-klubben SønderjyskE, og de to gange 30 minutter gav træner Glen Riddersholm en idé om, hvor hans mandskab står før afslutningen på dansk fodbolds bedste række. Det fortæller han i et interview med Der Nordschleswiger.

SønderjyskE er i høj grad en del af bundkampen i Superligaen og ligger før de sidste par runder i grundspillet nummer 11 i Superligaen.

Læs også:Transferkongerne: Frygtløs enmandshær væltede rekorden

Testkampen viste noget, som Glen Riddersholm er vant til at se - nemlig mål fra Anders K. Jacobsen. Og så viste den noget, SønderjyskE-træneren ikke er vant til at se - nemlig mål fra Alexander Bah.

- Anders K. Jacobsen er altid kold foran målet. Det er rigtig dejligt at se. At Alexander Bah ikke har scoret sit første mål i Superligaen (i denne sæson, red.) endnu, er egentlig utroligt. En spiller med hans kvaliteter skal score mere. I dag tog han chancen, og den var ikke let. Det kan vi bygge videre på, sagde Riddersholm til Der Nordschleswiger om testkampen.

Læs også:Brøndby-svensker: Har god kontakt med Djurgården-boss

Alexander Bah har to mål på sit cv i 45 kampe. Med til historien hører, at han har spillet lidt som back også, men han spiller oftest længere fremme i banen - for eksempel på kanten - og derfor kan SønderjyskEs træner med rette kræve, at der kommer mål fra den 22-årige dansker.

SønderjyskE møder Brøndby IF på udebane den 2. juni, inden der en lille uge senere venter en hjemmekamp mod Silkeborg IF. Derefter finder SønderjyskE ud af, hvilket slutspil holdet skal i.

Læs også:OB ramt af skader i målrig intern testkamp

Læs også:SønderjyskE og SønderjyskE spillede 1-1 i intern testkamp

Læs også:Ekspert uenig med klubber: Noget sludder at man skal spille sig i form